Kærligheden brast: DR-kendis er blevet single

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er helt forbi.

Lige nu læser andre også

Sabrina Sau var hen over sommeren aktuel i tredje sæson af DR-serien 'De dyre piger'.

Programmet følger en række kvinder, der har trang til designertøj samt ekstravagante skønhedsbehandlinger, reservationer hos de helt dyre restauranter og andre VIP-oplevelser af samme kaliber.

I formatet møder man blandt andet kæresten Mikkel, men nu afslører DR-kendissen over for SE og HØR, at forholdet er bristet.

De er nemlig gået hver til sit, fortæller hun.

Parret har sågar "været fortid i flere uger", men et hensyn til Sabrina Saus datter og de mange involverede følelser har udskudt udmeldingen.

"Jeg har været meget ked af det, så det har været et meget ømt taleemne," udtaler Sabrina Sau til SE og HØR.

Efter sin medvirken i formatet var hun som bekendt ude med riven efter DR samt selskabet Blu, der står bag serien.

Hun forklarede kritikken med, at "optagelserne blev hastet igennem", og at "der ikke var tid til at gå i dybden med hendes fortælling".

Produktionen skulle derudover have presset hende til at sige, hvor mange penge hun havde brugt på junkfood og dyre mærkevaretasker, hvor nogle af dem var sponsoreret, hvilket produktionen "glemte" at nævne.

Slutteligt kunne hun afsløre, at hun blev krævet at stå klar til at filme blot én dag efter at have mistet sin farmor.

Og hun stod såmænd heller ikke alene.

Også Ida McKenna har rettet kritik mod ovennævnte, da hun mener, at der var ting og sager, der blev sagt, som ikke blev overholdt.

Sabrina Sau bekræfter over for SE og HØR, at hun nu er taget til Kreta sammen med sin datter for at starte på en frisk.

Anbefalet til dig