Kan godt betale sig at være sjov: Frank Hvam udbetaler extraordinært udbytte

Af: Lucas Andreas

|

17/06/2024

Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Den elskede komiker har i 2023 udbetalt sig selv en flot bonus.

Mest læste i dag

Normalt får han sin hverdag til at gå med at få folk til at smile, men i disse dage er det Frank Hvam selv, der har god grund til at smile.

Han har nemlig offentliggjort regnskab for regnskabsåret 2023, og selvom, at det ikke umiddelbart er noget at storsmile over for Frank Hvam, så er der en god forklaring på nedgangen i bruttofortjenesten på omtrent en halv million kroner sammenlignet med året før.

Nedgangen skal ses i lyset af et år med familieophold i New Zealand, hvor Frank Hvam på trods af det har formået at holde en stabil økonomisk indtjening med et overskud før skat på 704.557 kroner, og en egenkapital ved udgangen af regnskabsåret på 7.786.861 kroner.

Det skriver Ekstra Bladet.

Mod slutningen af året vendte han dog snuden hjemad for at deltage i en turné med bandet Hugorm.

Turnéen kombinerede musik og komik, og han fortsatte også med at underholde lyttere gennem podcasten 'Casper ringer til Frank' sammen med sin 'Klovn'-kollega Casper Christensen.

Har udbetalt stort udbytte

Og efter regnskabsårets afslutning har Frank Hvam besluttet at tildele sig selv et ekstraordinært udbytte på 2.450.000 kroner. Desuden udbetalte komikerens selskab 'Kvabs' lønninger for i alt 741.000 kroner til to ansatte i løbet af året.

Det er uklart, hvem de to ansatte er, eller hvor meget de hver især har modtaget. Dog, hvis man antager en ligelig fordeling, ville det svare til en gennemsnitlig månedsløn på 30.875 kroner per person.

Derfor tyder meget altså på, at Frank Hvam trods nedgangen i fortjenesten går smilende fra banken.

Anbefalet til dig