Ree-parrets skilsmisse er ikke ligefrem gået stille for sig.
De har politianmeldt hinanden for diverse lovovertrædelser, og løbende er der blevet delt flere og flere detaljer.
Efter en periode med store omvæltninger og masser af forsider ser det dog ud til, at Karsten Ree har fundet ny ro i sit privatliv.
I en nyligt offentliggjort YouTube-video, som kanalen 'Granturismo Cars' har lagt op, inviterer Karsten offentligheden helt tæt på.
Gav Ferrari væk
Joachim Stender, som står bag kanalen, besøger Karsten i hans hjem i Vedbæk, og i videoen kommer de ind på alt fra Karstens investeringer til ordensmagten.
De kommer dog også ind på Karstens generøsitet.
Da de to herrer taler om, hvilke Ferrarier rigmanden har haft, fortæller Karsten, at han engang har givet en Ferrari væk, hvorefter Joachim Stender næsten får sit spyt galt i halsen.
Karsten uddyber, at han tidligere har givet en Ferrari F40 bort til sin 'bedste medarbejder', som for nylig solgte den for hele 14 millioner kroner.
Skal køre i en VW Polo
Selvom DBA-milliardæren stadig ejer flere af de allermest eksklusive biler, så er han ikke for god til at køre i 'almindelige' biler - tværtimod.
Karsten fortæller i videoen, at han skal køre i en VW Polo her til vinter, fordi den er mere handy, når det kommer til parkering i byen, hvor hans nye kæreste, Gitte Peters, bor.
Du kan den omtalte video herunder.