Forestil dig en verden, hvor samme spørgsmål besvares med to helt forskellige svar, afhængigt af hvilken kilde der spørges. Det er virkeligheden for unge i dag, hvor AI-assistenter som ChatGPT leverer svar baseret på store mængder data, men uden en klar oprindelse, der gør det muligt at bedømme pålideligheden. Samfundet risikerer, at viden reduceres til "sandsynlige svar", uden at disse kan efterprøves eller valideres.
Siden oplysningstiden har viden bygget på systematiske undersøgelser og validering. Men fremkomsten af generativ AI udfordrer denne model ved at levere information, der er plausibel, men ikke nødvendigvis korrekt eller objektiv. Uden en klar proces bag AI’ens svar, kan det resultere i et “algoritmisk sandhedsbillede,” hvor svar opfattes som korrekte, blot fordi de fremstår overbevisende, skriver Claus Scheuer-Larsen, lektor på Odense Tekniske Gymnasium og medstifter af viden.ai, i Information.
AI: En demokratisk videnadgang eller et nyt kaos?
Generativ AI bliver ofte fremhævet som en mulighed for demokratisk adgang til viden, hvor alle kan få hurtige svar. Men AI kan også føre til et såkaldt "epistemisk anarki," hvor enhver påstand kan bekræftes af en AI-genereret kilde, hvilket potentielt erstatter kritisk tænkning med blind tillid til maskiner. Dette skaber en fare, hvor unge især bliver mindre tilbøjelige til at stille spørgsmål og mere til at acceptere maskinens svar som uomtvistelige.
AI i klasseværelset: Når elever stoler på AI frem for læreren
Et scenario i gymnasiet illustrerer problematikken: En historielærer underviser i Anden Verdenskrig, da en elev påpeger, at ChatGPT fortæller en anden version af Winston Churchills rolle. AI-assistenten baserer sig på et amerikansk perspektiv og efterlader dermed eleven uden evne til at gennemskue biasen i informationen. Eksemplet viser, hvordan elever kan blive overbevist af AI uden at være klædt på til at gennemskue, hvor informationen kommer fra.
Kritisk tænkning som modvægt til AI
Der er behov for at opgradere uddannelsessystemet, så unge får evnerne til at navigere i en AI-verden fyldt med information. Det kræver, at skoler og gymnasier styrker elevernes kompetencer inden for kildekritik og lærer dem at stille de rigtige spørgsmål til AI. Dette kan betyde at introducere teknologiforståelse og videnskabsteori som obligatoriske fag, så eleverne lærer at gennemskue AI-genererede informationers begrænsninger og anvende teknologien med omtanke.
Eksamener kunne endda tillade brug af AI-assistenter for at teste de studerendes evne til at vurdere og kontekstualisere svarene, fremfor blot at reproducere information. Men dette skal ikke ske på bekostning af faglighed; eleverne skal også kunne tænke og analysere uden teknologiske hjælpemidler.
Fælles viden og samfundets stabilitet
Vores fælles virkelighed er mere end summen af AI-genererede svar; den bygger på et samfunds fælles stræben efter forståelse. Det er afgørende, at unge opbygger en solid grundforståelse og en kritisk tilgang, der gør dem i stand til at udfordre information – uanset om den kommer fra AI eller menneskelige kilder.
Kun ved at uddanne unge til kritiske AI-brugere kan samfundet bevare en fælles vidensbase og sikre, at viden forbliver en værdi skabt af mennesker, ikke algoritmer.
