Lars Lilholt deler smukke ord om Johnny Madsen

Af: Lucas Andreas

|

05/11/2024

Nyheder
Foto: Wikimedia Commons / Mogens Engelund
Foto: Wikimedia Commons / Mogens Engelund
Hvil i fred.

Lige nu læser andre også

Tirsdag har en trist nyhed set dagens lys.

Her kom kom det frem at det danske musikikon Johnny Madsen er gået bort.

Dødsfaldet er blevet bekræftet af søn Rasmus Madsen og Johnny Madsens samlever, Rosita Jørgensen.

Efter længere tids sygdom sov Johnny Madsen stille ind mandag eftermiddag i sit hjem på Fanø, præcis som han selv ønskede det. Hans søn mindes sin far med kærlighed: “I mindet vil han være i vores nærhed.”

Nu sætter Johnny Madsens tætte ven og kollega Lars Lilholt ord på den triste nyhed.

“Johnny er død. Min gamle ven Johnny Madsen er død i dag. Johnny var et fantastisk menneske og ven. Generøs og givende og en stor kunstner. Jeg er meget ked af det lige nu, og billeder og historier fra 45 års venskab flimrer i mit hoved,” skriver Lars Lilholt i et opslag på Instagram og afslutter med varme ord om sin nu afdøde ven:

“Han var sgu så sød, og jeg elskede ham højt. Det er allerede nu et stort savn,” lyder det.

Lars Lilholt har delt et billede af de to sammen.

Johnny Madsens helbred havde været svækket gennem de seneste år, og han kæmpede med flere alvorlige helbredsproblemer.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til venner og familie i den svære tid.

Du kan se hele opslaget fra Lars Lilholt herunder:

Anbefalet til dig