LEGO med stor nyhed: Gratis sæt til de hurtigste

Af: Alberte B. C.

|

25/03/2025

Nyheder
Foto: James Copeland/Shutterstock
Foto: James Copeland/Shutterstock
Det er først til mølle - så skynd dig.

Lige nu læser andre også

LEGO-fans har noget stort at se frem til.

Den 5. april slår LEGOLAND Billund dørene op til verdens største LEGO-butik, og det bliver med manér.

Ikke alene får de første gæster en eksklusiv oplevelse før alle andre – de 10 første i køen bliver også belønnet med en gratis LEGO Titanic æske.

Butikken, der breder sig over hele 993,7 kvadratmeter, byder på masser af interaktive og kreative oplevelser.

Her kan gæster blandt andet designe deres helt egen LEGO Minifigur i ’Minifigure Factory’ og få lavet en mosaik af sig selv i ’LEGO Mosaic Maker’.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

"Lige om lidt åbner vi verdens største LEGO butik her i Billund, og dét skal naturligvis fejres. Derfor giver vi en vild gave væk til de 10 første gæster, der kommer og oplever vores fantastiske, nye butik," lyder det fra Niels Birkelund Hansen, Retail Director i LEGOLAND.

Åbningsdagen bliver pakket med ekstra aktiviteter.

Gæster kan bygge deres eget LEGO F1-rat og tage det med hjem, og fra kl. 10 til 14 vil en professionel LEGO modelbygger være til stede og dele ud af sine bedste byggetips.

Derudover kan alle, der køber et LEGO- eller LEGOLAND-produkt, få en gratis LEGO DreamZzz-bamse med – så længe lager haves.

Vil du være blandt de første 10, skal du have en gyldig billet til LEGOLAND Billund den 5. april og møde op i god tid. Pladserne gives efter først-til-mølle, og der er kun én gave pr. person.

Anbefalet til dig