Forleden var Lene Beier ude for et voldsomt uheld.
Den populære 'Landmand søger kærlighed'-vært gled på en trappe og landede hårdt på ryggen.
Lene Beier var iført glatte uldsokker, da hun skred på trinene og faldt med ryggen direkte ned på dem, hvilket resulterede i et dramatisk uheld.
Da hun landede på gulvet og kæmpede for at få vejret, frygtede hun det værste - at hun havde brækket ryggen.
Heldigvis var det ikke tilfældet, og hun slap med fem bøjede ribben.
I en Instagram-story fortæller hun nu sine mange følgere, hvordan det går:
"Helbredsmæssigt går det bedre og bedre for hver evig eneste dag. I går fik vi ordnet en helt masse ting i kødpølsen (Lene Beiers hus i Kastrup red.), og jeg fik simpelthen så meget hjælp af familien, det var så dejligt. Jeg kan jo ikke bære noget som helst, men jeg kunne uddelegere med alt det, der nu skulle laves," siger hun ifølge HER & NU og fortsætter:
"Jeg kan bedre grine, jeg kan bedre ligge ned og jeg kan bedre alt muligt. Jeg kan stadig ikke hoste og nyse, så det prøver jeg at lade være med."
Mens Lene Beier er ved at komme sig, så nærmer åbningsdatoen for Beier-familiens hotel sig også.
Der er omtrent to måneder til, at de slår dørene op for første gang.