Lidl deler stor nyhed: "Vi har virkelig glædet os"

Af: Lucas Andreas

|

18/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Lidl Danmark deler en glædelig nyhed.

Lige nu læser andre også

Den tyske dagligvarekæde Lidl er blevet en stor aktør på dagligvaremarkedet, og det resulterede i, at de i 2021-2022 var kåret som Danmarks bedste dagligvarebutik.

I skrivende stund har Lidl allerede over 150 butikker landet over, og det tyder ikke på, at der bliver færre af dem - tværtimod.

Der skulle et par gode kopper kaffe til, men så kom smilene også frem på selv de mest morgengroggy gæster i køen foran Præstøs nyeste butik, da Lidl torsdag morgen inviterede til åbningsfest.

Det skriver Lidl Danmark i en pressemeddelelse.

Efter et par åbningstaler kunne butikschef Annika Eid og 2. viceborgmester Karina Fromberg (V) klippe det røde bånd, og lade kunderne strømme ind i butikken, som i dagens anledning var fyldt med gode åbningstilbud og smagsprøver på mange af Lidls produkter.

Det var en tydelig glad og begejstret butikschef, som kunne tage mod sine kunder i den spritnye butik:

“Mit team og jeg har virkelig glædet os til at kunne åbne butikken. Vi har været meget spændte, så det er selvfølgelig dejligt med så fornem en modtagelse både i dag til åbningen og i går til naboaftenen,” fortæller Annika Eid, der har boet i Præstø siden teenageårene.

Tyvstartede festlighederne dagen før

Som en del af åbningsfesten agerede butikken onsdag vært for en naboaften, hvor interesserede borgere i byen kunne tage et smugkig i butikken, få en is og et glas vin og hygge sig med forskellige aktiviteter arrangeret i samarbejde med DGI, som er butikkens udvalgte partner, man kan donere sin pant til i butikkens pantmaskine.

“Det er skønt at se, hvordan vi i Præstø kan mødes og hygge os sammen. Nu bliver vi jo en del af byens handelsliv og samtidig et sted, hvor man kan støde på venner og bekendte og få sig en lille snak over dagens indkøb. Så vi vil gøre alt for at I får en god indkøbsoplevelse og føler jer godt tilpas i butikken,” siger Annika Eid med et smil og tilføjer:

“Jeg kan selv være lidt af et sludrechatol og jeg glæder mig meget til at møde både nye og gamle venner her i butikken, så kig endelig forbi.”

Den nye butik er placeret på Næbvej 1, 4720 Præstø og er den første af sin slags i byen. Der er åbent mandag-søndag fra kl. 7-21.30.

Anbefalet til dig