LIGE NU: Dansk forbud forlænges

Nyheder
Foto: Shutterstock
Borgerne må vente tålmodigt, det bliver ikke ophævet endnu.

Lige nu læser andre også

Transportministeren forlænger det midlertidige stop for alle flyvninger fra Dubai. Forlængelsen gælder som udgangspunkt i en uge frem til tirsdag den 2. februar. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse. 

Flyveforbuddet blev indført fra den 22. januar som følge af usikkerhed om pålideligheden af hurtigtest på nogle privatklinikker i Dubai. Forbuddet gælder alle fly fra De Forende Arabiske Emirater herunder fly i transit.

Det oplyses desuden, at "de danske myndigheder er i konstruktiv dialog med myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater, og der drøftes forskellige modeller for testløsninger, som de relevante danske myndigheder i de kommende dage skal studere og vurdere nærmere."

Der er tale om modeller som Emiraterne har indført for flyvninger til bl.a. Holland og Norge, og erfaringerne herfra vil indgå i det videre arbejde, oplyses det af ministeriet. 

Helt rigtig beslutning

Hvis der inden den 2. februar foreligger en tilfredsstillende verificeret testløsning kan flyveforbuddet ophæves før tid. Det fortæller transportminister Benny Engelbrecht (S) i pressemeddelelsen, som hans ministerie har offentliggjort. 

"Jeg har modtaget flere henvendelser, der bekræfter mig i, at det var helt rigtigt midlertidigt at lukke for flyvninger fra Dubai. Jeg ved, at flyselskaberne og myndighederne i landet tager mistanken meget alvorligt, og arbejder på en løsning – i god dialog med de danske myndigheder," siger transportminister Benny Engelbrecht, inden han tilføjer:

"Indtil der er en endelig afklaring på den proces, går vi med livrem og seler for at undgå, at der kommer flere smittede ind i Danmark i en tid, hvor vi som samfund gør en kæmpe indsats for at holde smitten nede."

Der er 25. januar indgået politisk aftale om hastelovgivning om krav om test og isolation ved indrejse til Danmark. Lovgivningen forventes vedtaget den 2. februar 2021.

 

Anbefalet til dig