Mai Manniche orker det ikke mere: Går i cølibat

Af: Thea Andersen

|

20/07/2023

Nyheder
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Mai Manniche har truffet en usædvanlig beslutning.

Lige nu læser andre også

Smykkedesigneren Mai Manniche er en flittig bruger af de sociale medier, hvor hun dagligt deler forskellige aspekter af sit liv, lige fra hendes livs ulykke, som fandt sted i 2021 i belgiske Antwerpen, hvor hun blev torpederet af en scooter, til nyheder om hendes virksomhed og ikke mindst hendes kærlighedsliv. 

Sidstnævnte har hun netop delt et opslag om. Men det handler ikke om en ny flamme eller en kommende date. Tværtimod har den 39-årige designer nu annonceret, at hun har truffet en beslutning om at gå i cølibat.

"Jeg går i cølibat, kloster whatever… Ja, jeg orker faktisk ikke hele dating-showet. De sidste uger og efter jeg kom på Raya igen, er jeg blevet inviteret på alverdens dates rundt omkring i hele verden. Men ved i hvad? Jeg orker det faktisk ikke," skriver hun i opslaget og fortsætter:

"Jeg er bestemt ikke ‘brændt barn’ og tænker alle mænd er lige så store idioter og løgnere som min eks. Men jeg orker bare ikke al den tid det tager med dates… OG så husker jeg også mig selv på, at det altså ikke er en mand der gør én lykkelig, det er man selv ansvarlig for."

Afslutningsvist spørger hun sine knap 97.000 følgere på det sociale medie, om de også er singler.

Du kan se Mai Manniches opslag herunder.

Anbefalet til dig