Mai Manniche raser: 'Pas dig selv'

Af: Thea Andersen

|

12/09/2023

Nyheder
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Nu er nok, nok.

Mest læste i dag

Den 39-årige smykkedesigner Mai Manniche er en flittig bruger af de sociale medier, hvor hun deler ud af forskellige aspekter af sit liv, lige fra nyheder om hendes virksomhed og kærlighedsliv til billeder fra hendes daglige ture ved havet.

Desværre har hun måttet håndtere uønskede kommentarer om hendes kropsvægt i forbindelse med disse billeder.

På sin Instagram-profil har Mai Manniche delt et opslag, hvor hun opfordrer de, der kommenterer på hendes vægt, til at stoppe sig selv.

"Det er stensikkert. Hver gang jeg poster et billede fra vandet - i badedragt - så er der idioter der føler sig kaldet til at kommentere min vægt?! Jeg får satme lange patter… og dog - det er ikke muligt, for jeg er jo så tynd, at jeg ingen har," skriver hun indledningsvist i opslaget.

Hun fortsætter med at påpege det uacceptable i at kommentere på andres vægt og sammenligner det med, hvis hun skrev 'gud du er fed - er du ok??' hver gang hun så, at en overvægtig person postede et billede.

"Stop dig selv, pas din egen krop og JA, jeg er SÅ glad for min krop og synes sgu den er ret så lækkersmækker. PS jeg får lidt deja vu ved at skrive det her opslag - føler jeg har sagt det samme før. Og jeg bliver ved - for jeg gider sgu ikke finde mig i det!," fortsætter hun.

Hun slutter opslaget af med følgende hashtags: #kropspositivitet, #taknemmelig og #pasdigselv.

Anbefalet til dig