'Mange vil gerne vide hvad jeg tænker' - Sofie Linde reagerer på DR's dokumentar

Af: Redaktion .

|

10/06/2024

Nyheder
Foto: Sofie Linde /TV2
Foto: Sofie Linde /TV2
Nu har Sofie Linde reageret på DR's meget omtalte dokumentar.

Lige nu læser andre også

Hvis du ikke har hørt om DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen', så har du formentlig levet under en sten.

De sidste par dage har det nemlig været noget af det eneste, der har fyldt i det danske mediebillede, og efter at dokumentaren blev lagt frit på DR's hjemmeside fra midnat, har det kun taget til.

Dokumentaren handler kort og godt om den sexisme, som kvinder i musikbranchen har oplevet. En af de personer der ikke figurerer med navn eller ansigt i dokumentaren, er Martin Brygmann, men efter at han gik ud med et Facebook-opslag, stod det klart, at han er manden, der omtales i programmets første afsnit.

Det har fået mange til at henvende sig til Sofie Linde, der mere eller mindre fik startet MeToo-bølgen i Danmark, efter hendes værtstjans til 'Zulu Comedy Galla'.

Den tale hun fremførte her, havde hun fået hjælp til at Martin Brygmanns datter, Frida, og derfor har hun været interessant at høre fra.

Det gør folk nu, hvor Sofie Linde med et opslag har taget bladet fra munden.

"Mange vil gerne vide, hvad jeg tænker ovenpå DR-dokumentaren “Sexisme i musikbranchen” Jeg tænker, at de fleste af jer nok kender svaret." indleder Sofie Linde.

"Min generelle holdning er, at jeg bakker op om, at grænseoverskridende adfærd skal høre fortiden til, og at det derfor er vigtigt at se tilbage, for at vi kan bevæge os fremad. Og jeg tager naturligvis stærk afstand til alle former for krænkende adfærd - i TV-branchen, i musikbranchen og i alle andre brancher." fortsætter hun:

Ingen er hævet over almen pli og god opførsel - uanset hvem du er. Og så håber jeg af hele mit hjerte, at alle de, som er stået frem med deres historier, kommer helskindede ud på den anden side. Og at vi taler pænt om - og til dem," lyder det slutteligt fra Linde.

Du kan se opslaget herunder:

Anbefalet til dig