Mediegigant i krise: 127 millioner skal spares

Af: Alberte B. C.

|

02/12/2024

Nyheder
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Her rammer sparekniven

Lige nu læser andre også

Forandringer er på vej i Norges statsmedie NRK, der står over for en økonomisk udfordring, som kræver drastiske beslutninger.

Med ambitionen om at spare hele 200 millioner norske kroner (ca. 127 millioner danske kroner) i 2025 står både medarbejdere og organisation over for svære tider.

I en pressemeddelelse forklarer NRK, at besparelserne skal findes på en række områder som rejseudgifter, rådgivning, digitale tjenester og administrative omkostninger. Det skriver B.T.

Alligevel vil det ikke være muligt at undgå fyringer, hvilket betyder, at mellem 70 og 90 fuldtidsstillinger forsvinder i løbet af det kommende år.

Sparerunden er ifølge NRK nødvendigvis ikke kun en konsekvens af høje omkostninger, men også en del af en større teknologisk omlægning.

Mediet beskriver selv ændringerne som "en stor og langsigtet investering".

Målet er at tilpasse sig den digitale tidsalder og skabe et mere effektivt mediehus.

I dag har NRK omkring 3300 fuldtidsansatte, ifølge en opgørelse fra juli, men den kommende besparelse betyder, at organisationen må omstrukturere for at opretholde sin position som Norges største mediehus.

Selv om NRK har lagt vægt på at finde så mange besparelser som muligt på andre områder, er de ansatte nu bekymrede for, hvad nedskæringerne vil betyde for fremtiden.

Anbefalet til dig