På Facebook kommer Mette Frederiksen søndag, med en lang hilsen til alle sine følgere. Der er nemlig en sætning fra ugens løb, som statsministeren ikke kan slippe.
I sidste uge var Mette Frederiksen på besøg, på Hatting Bageri - et besøg, hvor en samtale gjorde et stort indtryk på hende.
Bageriet har gjort sådan, at en stor del af produktionen er automatiseret og de gør en stor indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, skriver statsministeren. Alligevel skete der noget under besøget, som hun ikke kan slippe.
Mette Frederiksen talte under sit besøg på bageriet, med en medarbejder, hvor kvinden under samtalen siger til hende “Du ved, hvordan det er. Man har jo altid lidt ondt.”
Statsministeren fortsætter sin beretningen om besøget, hvor hun fortæller at til denne sætning måtte hun svare nej - for hun ved ikke hvordan det er, for hun har ikke et job, som betyder at hun hele tiden har lidt ondt. Men til gengæld har hun set mange som har og kommer selv ud af en familie, hvor hun har set hvordan arbejdslivet og dets uretfærdighed kan tynge i alderdommen.
Har været et emne i lang tid
Derfor betyder netop retten til, at gå tidligt på pension, meget for hende.
Det er halvandet år siden, at forslaget om tidlig pension blev fremlagt for første gang. Men Mette Frederiksen fortæller at de (socialdemokraterne, Red.) har været optaget af det, i meget længere tid.
I Mette Frederiksens første folkemøde-tale i 2016, hvor hun var socialdemokratisk formand, talte hun om nogle af de grupper som er blevet glemt. Her mener hun dem som er startet tidligst på arbejdsmarkedet og dem som har de hårdeste jobs, der slider på kroppen.
“Noget af det , jeg er mest stolt over ved at være statsminister, det er, at jeg kan være med til at give jer en stemme og en plads, i den offentlige samtale,” skriver statsministeren i sit opslag på Facebook.
Statsministeren fortæller samtidig, at hun er forundret over, når folk med typisk virkelig gode jobs påstår, at forslaget om ret til tidlig pension ikke hjælper de nedslidte. Hun fortæller at hun mener det virker som om at det nærmest er en provokation for nogle mennesker, at de vil give især ufaglærte og faglærte bedre vilkår for at trække sig ordentligt tilbage - inden de er blevet helt nedslidte.
“En mulighed - skal vi huske - som andre med store pensionsopsparinger og gode lønninger allerede har.” Skriver hun i sit opslag.
Mette Frederiksen fortæller også at der naturligvis opstår mange spørgsmål og reelle dilemmaer, i forbindelse med udspillet - som alle nu skal tages stilling til. Men forhandlingerne er i gang, slutter hun opslaget, efterfulgt af en smilende smiley.