Statsminister Mette Frederiksen (S) skulle i dag deltage i topmødet for EUs stats- og regeringschefer i Bruxelles.
Men det har sygdom nu spændt ben for, det skriver Berlingske.
Statsministeriet oplyser dog, at det ikke er corona som statsministeren er ramt af - det er hun blevet testet for.
Mødet i dag er med Det Østlige Partnerskab. De østlige partnere er Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine.
Der er både topmøde i dag og i morgen.
I dag skal EU bekræfte ønsket om at fremme stabilitet og samarbejde med de østlige partnere. Mens mødet i morgen bliver mere 'normalt'. Her er det emner som energipriser og migration der er på programmet.
Fund af levende mink
Tilbage i november sidste år meddelte statsminister Mette Frederiksen, at alle mink i Danmark skulle aflives.
Men sådan er det ikke gået.
På en koordineret aktion tidligere i dag rettet mod syv minkfarme i det vestjyske, fandt Fødevarestyrelsen nemlig 126 levende mink.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelse.
Det kan du læse mere om her: