Mikkel Hansen blev meldt ude på ubestemt tid: Nu er der nyt

Nyheder
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nu er der nyt om Mikkel Hansens skade.

Lige nu læser andre også

Mikkel Hansen blev i starten af marts måned meldt ude på ubestemt tid, og nu er offentligheden blevet opdateret omkring landsholdsspillerens skade.

Det har set dagens lys, at Aalborg Håndbold - og deres fans - ikke nødvendigvis kommer til at have glæde af den erfarne bakspiller i morgen, hvor de skal i aktion.

Ifølge Jan Larsen, der er direktør i klubben, er der nemlig ikke nogen forventning om, at Mikkel Hansen når at blive klar til at spille igen, før grundspillet er afsluttet.

Det fortæller han til TV 2 Sport

Til mediet siger han også, at de har fået mere klarhed over håndboldstjernens skade i lysken. Dermed står det også klart, at han er nødt til at holde pause lidt endnu, inden han er klar til at spille igen:

"Han er blevet scannet, og han har fået en blokade for at få lidt ro på", siger han og fortæller, at Mikkel Hansen er tvivlsom til kampen på lørdag.

Blokaden er blevet lagt som en forebyggelse, der naturligvis har til formål at øge forudsætningerne for, at Hansen hurtigere vil være i stand til at vende retur til håndboldbanen.

Til gengæld kan de i Aalborg Håndbold glæde sig over, at de allerede er sikre på at slutte som nummer et i første fase af sæsonen, hvorfor de ikke har meget at tabe i de sidste kampe i grundspillet.

De håber nu naturligvis på, at Mikkel Hansen når at blive klar til slutspillet:

"Vi håber, han kan træne godt, indtil slutspillet starter, og det er helt klart vores mål, at han er klar dertil," lyder det fra Jan Larsen.

Anbefalet til dig