MobilePay med morsomt opslag om årsopgørelsen: "Love it"

Nyheder
Foto: MobilePay / Facebook
Foto: MobilePay / Facebook
MobilePays humor kan man ikke sætte en finger på.

Lige nu læser andre også

Skatteåret er gjort op, og danskerne har fået besked.

Årsopgørelsen er landet, og nu er det muligt at logge ind på TastSelv og rette fejl, tilføje fradrag og krydse fingre for, at det hele ender lykkeligt.

Som altid er befolkningen delt i to lejre.

Nogle får penge tilbage fra Skat, hvilket føles lidt som at vinde i Lotto, mens andre derimod må grave dybt i lommerne og sande, at der skal betales tilbage.

Men her kommer MobilePay ind i billedet.

Morsomt opslag

Betalingsappen har netop delt et morsomt opslag på Facebook, der kaster lys over det nationale skattedrama.

Opslaget viser en årsopgørelse med et solidt beløb på 7.571 kroner i restskat. Ved siden vises et billede af en masse anmodninger med absurde, men også morsomme og måske relaterbare begrundelser:

“500 kr. Sry, men skat vil åbenbart ha sine penge tilbage”, lyder beskeden i den ene anmodning.

“79 kr. For pizza den der gang i januar. Plz bro”, lyder en anden besked, som er efterfulgt af anmodningen over dem alle: “5.000 kr. Fordi jeg har været ok sød på det sidste, ik’ mor? hihi”.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

"Love it"

Opslaget, som i skrivende stund har fået lidt under 100 reaktioner, er blevet taget godt i mod.

Blandt andet skriver en bruger: "Love it" efterfulgt af en grinende emoji, mens andre tagger sine bekendte.

Så mens det måske ikke er specielt sjovt at skylde penge til Skat, har MobilePay formået et give danskerne et smil på læben alligevel.

Anbefalet til dig