Mystiske pengesedler dukker op overalt i landet: Er du én af de heldige?

Af: Alberte B. C.

|

07/01/2025

Nyheder
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock
Her finder danskerne kontanter på gaden

Lige nu læser andre også

En mand på mountainbike farer hen over Godsbanen i Aarhus, målrettet og søgende.

Få sekunder senere står han med et stort smil og en 200-kroneseddel i hånden.

Han er blot én af mange, der er grebet af det populære koncept "Skattejagten".

Bag fænomenet står tre venner, der startede idéen som en gimmick for at skabe liv ved en kaffebar på Institut for X.

I Aarhus startede det hele med en kaffebar og en mørk januar.

Christian Patrick Allen, der drev en kaffebar ved Godsbanen, oplevede, at der var langt mellem kunderne.

Sammen med en ven begyndte han at gemme pengesedler i nærheden og poste det på sociale medier for at tiltrække opmærksomhed.

Hurtigt tog idéen fart.

I dag har deres Instagram-profil, Skattejagten, næsten 60.000 følgere.

Siden starten er Andreas Ankersen, en marinespecialist, blevet en del af projektet.

Nu har de skabt en platform, hvor de dagligt gemmer pengesedler i byer over hele landet.

Oprindeligt kom pengene fra deres egne lommer, men i dag finansieres projektet af sponsorer, hvilket har gjort det til en overskudsgivende forretning.

Ifølge TV2 Østjylland er det ikke usædvanligt, at pengesedler bliver fundet inden for få minutter, særligt i større byer.

På landsplan hjælper frivillige, kaldet "pirater," med at gemme pengene, og konkurrencen om at finde dem er hård.

”Det der moment, hvor man oplever, at folk bliver så glade for at finde noget så simpelt som en 100-kronerseddel – det er pissefedt,” siger Andreas Ankersen.

Fremtidsdrømmene er store.

Skattejagten vil gerne brede sig endnu mere og håber på at få konceptet på tv som et fast ugentligt program.

Indtil da fortsætter skattejagten med at sprede glæde og eventyr i hele Danmark.

Anbefalet til dig