Næsten ingen er klar over det: Disse danskere må ikke bruge Google

Nyheder
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
En helt særlig gruppe af danskere må ikke benytte sig af Google, lyder det.

Lige nu læser andre også

I en verden, hvor vores data fylder mere i vores liv end nogensinde før, er beskyttelse mod hackere og it-aflytninger afgørende for vores personlige og professionelle sikkerhed.

Danske ministre og departementschefer er i forbindelse med dette nu blevet advaret om den risici, der er forbundet med at føre tjenstlige telefonsamtaler i nærheden af smarthøjttalere eller smart-tv i deres private hjem. 

Mark Fiedel, der er chef for Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) afdeling for cyberanalyse, har nemlig netop udsendt en advarsel om dette, som er bragt af Politiken.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Mark Fiedel understreger vigtigheden af at tage forholdsregler, såfremt man er minister eller topembedsmand:

“Hvis du skal have en tjenstlig samtale på din tjenestetelefon, så er det vores klare anbefaling at sørge for, at man tager den hen et sted, hvor man ikke står klos op ad sin Google Home, eller hvad det end er, der er stemmeaktiveret og sluttet til internettet”, udtaler han.

Politiken har for nylig afsløret udbredt brug af avanceret spyware som Predator til at overvåge politikere og journalister i Europa og Mellemøsten, men det er endnu uvist, om danske politikere eller topembedsmænd også har været mål for overvågning.

Regeringens sikkerhedshåndbog råder ministre og departementschefer til kun at bruge udvalgte apps på deres telefoner. Derudover er der direkte forbud mod apps som Snapchat og TikTok.

Ifølge Politiken må de heller ikke benytte Google og opfordres til at skifte fra Google til søgemaskinen DuckDuckGo, som lagrer færre brugerdata. 

Derudover skal de ‘særlige danskere’ have installeret en særlig beskedtjeneste ved navn Signal, som for eksempel bruges til at kommunikere med udenlandske samarbejdspartnere.

Disse mange retningslinjer er afgørende for at beskytte ministrenes og embedsmændenes digitale sikkerhed i en tid, hvor elektronisk overvågning udgør en stigende trussel.

Anbefalet til dig