2024 blev desværre ikke året, hvor Jesper Jensen succesfulde håndboldkvinder kunne veksle bronze- og sølvmedaljer til en i guld.
Efter en første halve time sagde dommertavlen 12-13 i norsk favør, men anden halvdel af kampen skulle vise sig at stå i stor kontrast til den første - og hvis man spørger i Norge, var der ikke tvivl om, hvem der var bedst.
I det store norske medie TV 2 melder håndboldekspert Bent Svele klart ud:
"I anden halvleg er der klasseforskel på holdene. De (det norske hold, red.) spiller danskerne rundt på gulvet," siger eksperten.
Danmark kom ellers godt ud fra kampen, og efter 8 minutters spil stod der stadig 0 ud fra det norske flag.
Siden da kom nordmændene dog efter det, og til slut var Anna Kristensen passeret 30 gange, ligesom at Sandra Toft måtte indkassere et mål på straffekast.
I front stod verdens bedste kvindelige håndboldspiller, Team Esbjergs Henny Reistad, der stod for 8 scoringer.
Lige ved og næsten
Medaljer har der været nok af, siden Jesper Jensen i 2020 overtog tøjlerne som dansk landstræner.
Ved VM i 2021 afsluttede man 8 års medaljetørke med en bronzemedalje, der blev fulgt op af sølv ved EM i 2022 og bronze ved VM i 2023.
Fælles for alle turneringer er, at bødlen har heddet Norge, så tilbage er kun at håbe, at de danske kvinder snart kan få skovlen under nordmændene.