Nu er dommen faldet mod Farhads familiemedlem: Her er straffen

Nyheder
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Der er nu faldet dom i sagen mod Farhads onkel.

Lige nu læser andre også

For seks dage siden kunne en række medier løfte sløret for, at forsvundne Farhad fra Vejle var blevet genforenet med sin familie i Tyskland - nærmere bestemt Kiel.

Der blev dog ikke lejlighed til at få et par bevingede ord fra Farhad. I stedet valgte familien at skærme ham fra pressens nysgerrige blikke og besvarede selv spørgsmålene fra de fremmødte journalister.

Selvsamme tøven havde politiet haft i sagen indtil videre - men mandag eftermiddag fik piben en anden lyd.

Her oplyste Sydøstjyllands Politi til Vejle Amts Folkeblad, at politiet tidligere har modtaget oplysninger om, at den 17-årige Farhad Tobers familie har været i kontakt med ham, mens det har været udlagt, at han var forsvundet.

Og i dag, tirsdag, trækker Farhad-familien endnu engang overskrifter.

Tirsdag blev en onkel til Farhad nemlig kendt skyldig i at have modsat sig anholdelse og fornærmet politiet, skriver Ekstra Bladet.

Retten i Kolding har idømt onklen ti dagbøder af 600 kroner.

Han er dømt for at modsætte sig politiets arbejde, idet han 'fysisk spændte op i kroppen', da betjente anholdt ham og forsøgte at ilægge ham håndjern og flytte ham.

Men sagen kaster også et kritisk lys over politiets ageren. Onklen og flere andre medlemmer af Farhad Tobers familie har medvirket i DR-dokumentaren 'Forfulgt af Politiet?', hvor de ikke lagde skjul på, at de har oplevet at blive chikaneret af politiet. Det er dog noget som politiet ikke kan nikke genkendende til.

Men det stopper ikke her.

Den 37-årige onkel er også tiltalt i en anden sag, hvor han er anklaget for at have forhindret en anden anholdelse og for to gange at have overtrådt ordensbekendtgørelsen ved at have optrådt støjende.

Anbefalet til dig