Ny lov træder i kraft i 2025: Mange pensionister vil modtage færre penge

Nyheder
Foto: Shutterstock
Færre penge hver måned bliver inden længe en realitet for en række pensionister.

Lige nu læser andre også

6.000 pensionister sidder nok med bøjet hoved i øjeblikket, da det er kommet frem, at nye modregningsregler ser ud til at træde i kraft efter nytår.

Lovforslaget, som skal gennem sin tredje og sidste behandling i Folketinget torsdag, vil nemlig medføre, at pensionister bliver modregnet mere i deres pension end tidligere.

Det skriver Dagens.dk B.T.

Fremover vil modregningen tage udgangspunkt i pensionisternes arbejdsmarkedspligtige indkomst i stedet for deres "indtægt ved personligt arbejde".

Ændringen er nødvendig, da det oprindelige begreb har vist sig vanskeligt at understøtte digitalt.

De nye regler rammer særligt de pensionister, hvis ægtefæller eller samboere modtager andre sociale ydelser som efterløn, sygedagpenge eller fleksydelse.

Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen vil de berørte i gennemsnit opleve en nedgang i ydelserne på 730 kroner.

"Det kan komme som en overraskelse"

Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i Danica Pension, påpeger, at selvom folkepensionen forhøjes næste år på grund af lønreguleringer, vil denne gruppe opleve en mindre stigning sammenlignet med andre pensionister.

"Man er heldigvis ikke på sygedagpenge så lang tid ad gangen. Men det kan komme som en overraskelse for nogle, at de fra næste år pludselig har mindre at gøre med," siger han.

Beskæftigelsesministeriet forventer, at der vil være en betydelig udskiftning i gruppen af berørte, da sygedagpenge typisk modtages i kortere perioder.

Ændringen skulle oprindeligt være trådt i kraft 1. januar i år, men på grund af problemer med at integrere reglerne i de offentlige it-systemer, er modregningen blevet udskudt til 2025.

Anbefalet til dig