Nyd det gode vejr, mens det varer: DMI melder om stort vejrskifte

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Inden længe kan danskerne mærke, at vi befinder os i slutningen af oktober måned.

Lige nu læser andre også

Et højtryk lige syd for Danmark giver nogle pæne dag med sol og tørt vejr.

Frem til fredag ser vejret ud til at byde på masser af tørt og mildt vejr med nogen sol.   

Her i efteråret kan højtryk med tilhørende rolige vindforhold sommetider medføre tåge eller lave skyer, som dannes i nattetimerne, og visse steder hænger ved en stor del af dagtimerne.

Fra sent lørdag eller på søndag ventes fronter med skyer og regn passere landet fra vest, hvilket resulterer i et stort vejrskifte.

Sådan skriver DMI.

Der vil give et par dage med mere ustabilt vejr, inden det næste højtryk atter sender tørt vejr med solskin ind over landet.

Hvid jul?

Men hvad siger DMI om den kommende periode? Det løfter de sløret for i sæsonprognosen.

December ser ud til at blive præget af overvejende tørvejr og svage vinde, hvor kun få fronter passerer fra vest. Mild luftstrøm fra vest vil sandsynligvis være dominerende, men muligheden for en kortvarig og kold periode kan ikke udelukkes.

Et højtryk kan midlertidigt etablere sig over Skandinavien, hvilket betyder, at danskerne kan se frem til dage med nattefrost, tåge og solskin.

Samtidig er der også en vis risiko for, at et højtryk over Grønland kan skubbe kold arktisk luft ned over Nordeuropa og dermed give sne og frost.

Med andre ord udelukker DMI ikke, at julen bliver hvid i år, selvom det ikke ser ud til at være det mest sandsynlige på nuværende tidspunkt.

Mildt vejr

I januar forventes vejret at fortsætte i samme milde stil, med mindre nedbør og blæst end normalt.

Prognoserne indikerer, at højtryk vil dominere over det nordøstlige Atlanterhav og Vesteuropa, hvilket resulterer i færre lavtryk over Danmark.

Akkurat som i december kan højtryk over Skandinavien bringe en periode med stille og køligt vejr, men det vil sandsynligvis ikke være varigt.

Østlige eller sydøstlige vinde kan også føre koldere luft ind over Danmark, men generelt ser temperaturen ud til at forblive over normalen i januar.

Samlet set peger prognoserne på en overvejende mild vinter med få, men mulige, kolde perioder.

Anbefalet til dig