Pernille Vermund kunne torsdag skrive på Facebook, at han havde igangsat en politisk kampange om ytringsfrihed, hvor Muhammed-tegningerne er involveret.
De har dog alligevel ikke fået rettighederne til at bruge tegningerne. Det siger Nye Borgerliges pressechef, Lars Kaaber.
Det skriver B.T.
"Vi har ikke rettighederne til at bruge billederne endnu, men jeg renger med, at det falder på plads i morgen formiddag," siger Lars Kaaber til B.T.
Pernille Vermund udtaler det samme til TV2 News.
Kampagnen skal minde dræbt lærer
Nye Borgerlige ønskede at kampagnen skulle være med til at huske den lærer, der blev dræbt på åben gade, fordi han brugte Muhammed-tegningerne i sin undervisning med eleverne.
Og for nylig har der været endnu et angreb i Frankrig. Det var denne gang i byen Nice, hvor en kirketjener og to kvinder mistede livet.
Pernille Vermund gik derfor til tasterne på Facebook, hvor hun fortalte om kampagnen. Det var resten af Nye Borgerlige dog ikke helt klar på, så de måtte skynde sig at kontakte Charlie Hebdos advokat, for at få rettighederne.
"Han havde misforstået det. Han havde spurgt kunstnerne, om vi måtte købe værkerne. Vi er nok ikke så gode til fransk. Men det er forklaret nu, og vi har sendt layout til dem, så jeg håber, det falder på plads i morgen. Det er jeg ret sikker på."