Nyt studie viser: Alkohol kan være løsningen på fødevarekriser

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fødevarekriser, der bliver udløst af tørke, kan måske løses med alkohol.

Lige nu læser andre også

Planter, der er fulde, klarer sig bedre under tørke end dem, der er ædru.

Det antyder et nyt studie, der er blevet delt i Plant and Cell Physiology ifølge CNN.

"Opdagelserne kom efter en proces, hvor vi søgte efter komponenter, der gør planter modstandsdygtige mod stress," kommer det fra Motoaki Seki, studiets ledende skribent, til CNN.

Planterne blev fordelt i to hold - ædru og fulde - som alle fik fik vand, mens kun de fulde fik et skud ethanol.

Planterne fik efterfølgende ikke vand i to uger for at skabe en tørke situation.

I kølvandet af forsøget kunne de konkludere, at de fulde planter klarede sig langt bedre end de ædru.

Ud af de planter, som ikke havde fået ethanol op til tørken, klarede kun fem procent sig gennem forsøget. Men ved de fulde planter var tallet steget til hele 75 procent.

Planterne kunne således overleve i op til to uger, hvis de havde fået ethanol.

Vil teste markplanter

Forskerne har nu i sinde at foretage samme forsøg på markplanter.

Skulle resultatet blive det samme, er det fantastisk nyt. Det vil nemlig kunne være med til at afhjælpe store fødevarekriser.

Ris- og hvedemarker vil eksempelvis kunne få ethanol forud for en tørke, som de dermed vil være bedre i stand til at kunne klare.

Anbefalet til dig