Omstridt hestemilliardær raser: Politianmelder TV 2

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den omstridte, nordjyske hestemilliardær Andreas Helgstrand raser over TV 2

Lige nu læser andre også

TV 2-formatet 'Operation X' vil i det kommende afsnit rette fokus mod Helgstrand Dressage, der er ejet af den danske dressurrytter og berider Andreas Helgstrand.

Programmet, der er kendt for at afsløre fordækte forhold, har haft en undercover ansat hos Helgstrand Passage har arbejdet med skjult kamera.

Muldvarpen har siden ansættelsen filmet med skjult kamera. Noget, der af Helgstrand kaldes "langt ude for rammerne".

Stutteriet har torsdag indleveret begæring om forbud til retten i Aalborg mod at sende udsendelsen. Samt en politianmeldelse mod TV 2 og de involverede medarbejdere.

I et længere skriv på Facebook, uddyber Andreas Helgstrand beslutningen, og der bliver ikke lagt fingre imellem

"Jeg og vi ved ikke, hvad agenten har optaget med sit skjulte kamera, da TV 2 ikke uden censur har villet dele de med skjult kamera foretagne optagelser med os."

"Det er i sig selv grænseløst ubehageligt og ganske ekstremt. Ingen bør gå på arbejde og ikke vide, om man i dag bliver filmet på jobbet til senere kritisk fremvisning på landsdækkende TV."

"Vi mener, at TV2's journalistiske metodevalg er så langt ude for rammerne for hvad der er tilladelig medieadfær i en civiliseret stat som Danmark, at domstolene og politiet må tage stilling til sagen," forklarer Andreas Helgstrand bl.a. i opslaget.

Redaktionschef for TV 2 Dokumentar, Michael Nørgaard, har i et skrifligt svar til Journalisten bekræftet, at man har modtaget en forbudsbegæring fra Andreas Helgstrands advokat.

Anbefalet til dig