På denne ø får eleverne gratis skolemad

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Her er der gratis skolemad til alle elever.

Mest læste i dag

Læsø Skole skiller sig ud fra skolerne i de øvrige 97 kommuner i Danmark med en ganske særlig ordning: Gratis skolemad til alle elever. 

Hver dag samles skolens 120 elever, lærere og pædagoger for at nyde en frokost tilberedt af en lokal restauratør. Hvis dagens varme måltid ikke falder i alles smag, er der altid frisk brød og pålæg som alternativ.

Det skriver B.T.

Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V), som også er far til tre børn på skolen, synes godt om initiativet, selvom det stadig er for tidligt at måle udkommet af ordningen. 

"Eleverne kan lide maden, og de nyder at spise sammen på tværs af klassetrin," fortæller han. 

Ordningen er populær blandt forældrene, der nu har en mindre ting at tænke på i hverdagen:

"Du kan hive rugbrød og spegepølse frem om aftenen, for du ved jo, at børnene allerede har fået et varmt måltid. På den måde har vi fået mere tid i hverdagen,” lyder det fra forældrene.

Selvom initiativet koster kommunen omkring en million kroner årligt, ser borgmesteren det som en investering i børnenes trivsel. 

"Dårlig trivsel er noget af det allerdyreste. Det kræver rigtig mange pædagoger at rette op på," understreger han.

Mandag blev skolemad sat til debat ved en høring på Christiansborg, arrangeret af Socialdemokratiets fødevareordfører, Ida Auken. 

Formålet var at samle erfaringer og idéer til, hvordan skolemad kan implementeres på landsplan. 

Bent Egberg Mikkelsen, professor ved Københavns Universitet, præsenterede et studie, der viser, at seks ud af ti danske folkeskoler tilbyder eleverne at købe mad, men kun cirka hver tiende elev benytter sig af dette tilbud dagligt. 

De fleste har madpakker med i stedet, men omkring hvert femte madpakke ender ikke med at blive spist.

Anbefalet til dig