Politiet med klar udmelding: Det har konsekvenser at tage loven i egne hænder

Af: Kasper Rud

|

16/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiets udmelding er utvetydig.

Lige nu læser andre også

Det at tage loven i egne hænder kaldes for 'selvtægt'. Det er en voksende tendens i Danmark og det er en bekymring.

Senest har Københavns Vestegns Politi efterforsket to hændelser knyttet til et nyt netværk kendt som ‘Pedo hunters’ – en gruppe, der har til formål at afsløre og overfalde mænd, der søger intime møder med unge piger.

Den aktuelle sag omhandler en voldelig episode på Voldgaden i Brøndby, der fandt sted den 25. juni klokken 18.00. 

Sådan skriver Presse-fotos.dk.

Her blev en mand lokket ud under påskud af at skulle mødes med en ung pige, hvorefter han blev overfaldet af en gruppe, heriblandt en ung mand, der stadig er på fri fod.

Politiet har identificeret de fleste involverede i sagen, men mangler stadig at finde frem til denne unge mand, der anslås at være mellem 20 og 30 år. 

Stærk opfordring fra politiet

Københavns Vestegns Politi har nu udsendt en klar opfordring til ham om at melde sig selv. 

Hvis han ikke gør det, kan politiet blive nødt til at offentliggøre hans billede i håb om at få hjælp fra offentligheden til at identificere ham.

”Vi opfordrer den unge mand til selv at rette henvendelse til Københavns Vestegns Politi, idet vi blandt andet har et foto af ham, og såfremt vi ikke selv formår at identificere ham, kan vores næste skridt være at efterlyse ham offentligt med foto,” lyder det fra politiet.

Ikke et enestående tilfælde

Overfaldet på Voldgaden er en del af en bredere tendens med det digitale selvtægtsnetværk ‘Pedo Hunter Denmark’, der har til formål at afsløre og straffe mænd, der søger kontakt med mindreårige piger. 

Disse grupper tiltrækker mænd under falske forudsætninger for derefter at overfalde og udstille dem på sociale medier.

Politiet advarer kraftigt mod denne form for selvtægt. Lars Mortensen, centerchef i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), understreger, at det er både ulovligt og farligt at tage loven i egne hænder.

Anbefalet til dig