PostNord melder ud: Fra 1. januar kommer det til at koste 45 kroner

Nyheder
Foto: Trygve Finkelsen / Shutterstock.com
Den 1. januar bliver der ændret på prisen.

Lige nu læser andre også

I perioden mellem Black Friday og julen håndterer PostNord omkring dobbelt så mange pakker som normalt.

Det betyder, at der er tryk på PostNords cirka 1.150 pakkeshops landet over.

For at mindske overfyldte hylder og lange køer, afholder PostNord igen i år en konkurrence, der skal få danskerne til at hente deres pakker hurtigt, så der kan blive plads til de nye.

Henter du din PostNord pakke inden for 24 timer, er du automatisk med i konkurrencen om et gavekort på 2.500 kroner til den butik, hvor du har hentet din pakke.

Når den travle periode engang er overstået, lancerer PostNord en ændring, som kunderne helt sikker vil glæde sig over.

Sætter prisen ned

Når du i det nye år vil sende pakker med PostNord til dine kære i den anden ende af landet, skal du have 10 kroner mindre op af lommen.

Prisen på en pakke fra privatpersoner falder med 19 procent og koster pr. 1. januar 2025 45 kroner i stedet for 55 kroner. Det drejer sig om pakker op til 1 kilo. 

Sådan skriver PostNord i en pressemeddelelse.

"I PostNord forbinder vi danskerne med hinanden og med omverden, og vi vil gøre det så nemt, bekvemmeligt og attraktivt for danskerne at sende deres pakker med PostNord. Vi skal være det naturlige tilvalg for danskerne, og det er denne beslutning blandt andet et led i," siger Isabella Beck Jørgensen, der er pressechef i PostNord, ifølge en pressemeddelelse.

PostNord vil være danskernes foretrukne pakkeleverandør 

Beslutningen om at sænke priserne er et led i den strategi, som PostNord introducerede tidligere på året, der skal gøre PostNord til danskernes foretrukne pakkeleverandør. 

"Vi har allerede en stærk position på pakkemarkedet, men har et yderligere potentiale, der skal indfris. Danskernes fokus er på pakkerne, og det gælder også fra privatperson til privatperson eller til virksomhed," siger Isabella Beck Jørgensen og fortsætter:

"Derfor lægger vores fokus på pakkemarkedet, hvor vi hver dag arbejder hen imod at være absolut bedst på pakker i Danmark og Norden."

PostNord giver et klimabidrag på alle nationale pakker.

Det går ubeskåret til danske verificerede natur- og klimaprojekter og er beregnet ud fra et gennemsnit af CO2-udledningen for en pakkes rejse i Danmark. 

Anbefalet til dig