Præsident Zelenskyj udsender 'sidste advarsel'

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har natten til lørdag dansk tid udsendt en 'sidste advarsel' til ukrainske kollaboratører.

Lige nu læser andre også

Natten til lørdag dansk tid har præsident Volodymyr Zelenskyj udsendte en 'sidste advarsel' til, hvad han selv kalder for kollaboratører. Det skriver BBC.

I sin tale sendte han en klar besked til de pro-russiske ledere, der er blevet indsat i de besatte byer i Ukraine. Her gjorde han det klart, at det ikke er noget, der vil vare ved.

Han henviste tilmed til deres overtagelse af ledelsen som en 'meget fjollet aprilsnar'.

Ikke nok med det, så gik Zelenskyj faktisk så langt, at han kaldte dem for 'midlertidige gauleitere', som er en henvisning til de indsatte distriktsledere i Nazityskland, der arbejdede for det tyske nazistparti.

Præsident Volodymyr Zelenskyj gjorde det også meget klart i sin tale, at han ikke vil tolerere, at man som ukrainer vælger at samarbejde med russerne. Gør man det, står man overfor 'uundgåelige' konsekvenser.

"Mit budskab til dem er enkelte: At blive holdt ansvarlig for kollaboration er uundgåeligt," sagde Zelenskyj i sin tale natten til lørdag.

"I morgen eller i overmorgen er et sekundært spørgsmål. Det vigtigste er, at det er uundgåeligt, at retfærdigheden vil blive genoprettet."

Zelenskyj forklarede også, at russerne har 'truet ansatte i virksomheder og myndigheder til at samarbejde' med de prorussiske separatister, der er blevet indsat som ledere i besatte byer i Ukraine.

Han gjorde det også klart, at såfremt man vælger at samarbejde med sådanne ledere, vil det få store konsekvenser.

"Der vil være konsekvenser for samarbejdet med dem eller med besætterne direkte. Dette er den sidste advarsel," lød det.

Derudover pegede præsident Volodymyr Zelenskyj også på, at den militære situation i den østlige del af Ukraine fortsat er 'ekstremt vanskelig'.

Han sagde dog, at man kunne se, at de russiske tropper er ved at trække sig i den nordlige del af landet. I denne forbindelse fortalte han, at det sker ved en 'langsom, men mærkbar' hastighed.

Selvom russiske tropper er begyndt at trække sig flere steder i Ukraine, herunder i og ved hovedstaden Kyiv, advarede Zelenskyj om, at de samler sig og at de 'forbereder sig på nye kraftige angreb' i Donbas-regionen og i byen Kharkiv.

"Hårde kampe venter forude. Vi må ikke tro, at vi allerede har bestået alle prøverne," sagde han.

Anbefalet til dig