I særlige tilfælde kan den siddende regent blive ramt af sygdom eller være nødt til at tage et længere udlandsophold. Såfremt landet i den periode får brug for kongehuset, kan en rigsforstander træde til og udføre regentens arbejde. I eftermiddag skriver prins Christian således under på en 'højtidelig erklæring’ som indebærer en ed om at overholde grundloven, hvilket gør ham i stand til at vikariere for dronningen og kronprinsen, skulle de ikke være i stand til udføre den påkrævede opgave.
Mødet og underskriften gør ikke at prinsen vil blive en del af rådet, men blot at han kan træde til som vikar for dronningen og dermed underskrive lovforslag, holde audienser eller afskedige eller udnævne ministre i Folketinget, forklarer Lars Hovbakke, lektor ved Professionshøjskolen Absalon, til TV2.
Vi har i dag fire rigsforstandere i Danmark, der tæller kronprinsesse Mary, prins Joachim, prinsesse Benedikte og nu også prins Christian. Prins Christians far og onkel blev som 18-årige udnævnt som hhv. regent og rigsforstander, det samme blev prinsesse Benedikte.
Udnævnelsen kommer ikke til at have den helt store indflydelse på prinsen skema de første år, men Hovbakke spår at dronningen nok vil give prins Christian et par opgaver som rigsforstander en enkelt gang eller to for at give ham en fornemmelse af titlens omfang og lærer ham lidt op. Der er dog stadig mange valgmuligheder for dronningen, skulle hun få brug for en stedfortræder, men i takt med at prins Christian begynder på sit royale arbejde, vil det være forventeligt, at han, næst efter sin far, vil blive valgt.
Når prins Christian skriver under på sin højtidelige erklæring, vil det være første gang i mere end 100 år at både en tronfølger og en myndig tronarving vil kunne træde i regentens sted. Det er dog første gang i grundlovens historie, at tre generationer i arvefølgen er til stede i Statsrådet på samme tid.
