Rema 1000 med vildt tilbud på Lurpak: Under 10 kroner pakken

Af: Thea Andersen

|

20/11/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I dag kan du få Lurpak til under 10 kroner per pakke.

Lige nu læser andre også

Lurpak er uden tvivl et af danskernes foretrukne mærker inden for smør, men det er ikke ligefrem det billigste. I dag, den 20. november, er der dog en glædelig (jule)overraskelse til folk i Esbjerg, der ønsker at få fat i Lurpak til billige penge.

To Rema 1000-butikker, Exnersgade og Storegade, kører nemlig lige nu med tilbud på Lurpak smørbar til kun 9 kroner per pakke.

Der er dog vigtigt at bemærke, at der er en begrænsning på seks styks per kunde, og tilbuddet kun er gyldigt i dag, så længe lager haves.

"Julemanden er tidligt på den i år. Derfor sælger vi Lurpak smørbar til KUN 9 kr. Maks 6 stk pr kunde. Tilbuddet gælder kun i dag mandag i Rema1000 Exnersgade," skriver butikken, der ligger på Exnersgade 16, i et opslag på deres Facebook-side.

Også Rema 1000 Storegade reklamerer med deres Lurpak-tilbud på Facebook.

"LURPAK 9 KR. KUN MANDAG," skriver de i et opslag og fortsætter:

"Jonas har sat prisen ned på Lurpak. Kun 9,-. Bemærk tilbuddet gælder kun mandag, så længe lager haves. Max 6 stk. pr. kunde."

Er du villig til at betale 95 øre mere og bor i - eller i nærheden af - Aulum, så kan du får Lurpak til 9.95 kroner i Rema 1000 Aulum. Dette tilbud gælder også kun i dag.

Anbefalet til dig