Retssagen er startet: Her er hans forklaring på drabet af den 3-årige.

Af: Liva H.

|

28/05/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tirsdag begyndte retssagen mod den nu 30-årige mand, der sidste år kørte en 3-årig pige ihjel.

Lige nu læser andre også

I december 2023 blev en 3-årig ramt af en varebil, da hun sammen med sin far skulle krydse vejen.

Hun døde af sine kvæstelser.

Føreren bag var en på daværende tidspunkt 29-årig mand. Han blev sigtet for uagtsom manddrab og for at flygte fra stedet.

Men i følge ham er sandheden en anden.

Det skriver Se og Hør

Den nu 30-årige fortalte, at han ikke var klar over, at han ramte den 3-årige og derfor kørte videre.

Vidner kunne imidlertid beskrive den tragiske episode, hvor en far gik med sin lille pige. Han hørte et bump, hvorefter han vendte sig og så pigen ligge på jorden. Han samlede hende derefter op og løb efter varevognen, mens han råbte, at den skulle stoppe.

Det var først da et vidne cyklede op på siden af varevognen, bankede på ruden og fortalte den 30-årige, at han havde påkørt en pige, og at han skulle køre tilbage, at han ifølge sin egen forklaring blev opmærksom på episoden.

Den sigtede forklarede under grundlovsforhøret, at han ikke kunne placere den 3-årige i sin kørsel og mener derfor ikke, at han kunne have handlet anderledes. Det viste sig dog, at han var påvirket af stoffet THC (det aktive stof i cannabis), som han selv siger stammer fra weekenden, hvor han røg halvanden til to joints.

Efter grundlovsforhøret blev det vurderet, at den sigtede skulle varetægtsfængsles.

Tirsdag begyndte retssagen så mod den 30-årige.

Den indledtes med anklager Emilie Jønssons gennemgang af sagen, som hun omtalte som "yderst ulykkelig".

Anbefalet til dig