Du har sikkert set mange flotte billeder af nattehimlen i går. I går var der nemlig en sjælden mulighed for at se nordlys, og det var der mange danskere, der ivrigt forsøgte at opleve. Selvom det var næsten umuligt at se med det blotte øje, kunne man gennem en kameralinse eller en telefon fange strålende farver, der dansede hen over himlen.
Men hvad siger disse farver egentlig om nordlys?
Natten mellem torsdag og fredag kunne mange danskere opleve et spektakulært nordlys med farver, der strakte sig fra lysende grønne nuancer til intense røde skær. Selvom dette naturskønne fænomen fascinerede mange, er det ikke altid, at vi ved, hvorfor disse farver opstår.
Svaret skal findes i de elektrisk ladede partikler fra solen, der interagerer med atmosfærens molekyler, samt de forskellige højder, hvor disse kollisioner finder sted.
Hvorfor er der forskellige farver i nordlyset?
Nordlysets farver afhænger af, hvilke molekyler i atmosfæren de elektrisk ladede partikler fra solen kolliderer med, og på hvilke højder disse kollisioner sker. Dr. Mason forklarer, at når partiklerne trænger ind i atmosfæren, kolliderer de med molekyler i forskellige lag, hvilket får disse molekyler til at udsende lys i forskellige farver, når de falder tilbage til deres normale energitilstand .
Grøn: Det mest almindelige nordlys
Grønt lys er den mest hyppige farve i nordlyset og er skabt af iltatomer i Jordens atmosfære. Disse atomer findes typisk mellem 100 og 150 kilometer over Jordens overflade. Når solens partikler rammer iltatomerne, giver de disse atomer ekstra energi, hvilket får elektronerne i atomet til at bevæge sig til et højere energiniveau. Når elektronerne vender tilbage til deres normale tilstand, udsender de et karakteristisk grønt lys .
Denne grønne nuance er resultatet af den specifikke bølgelængde af lys, som frigives fra iltatomerne.
Ifølge Dr. Mason er netop denne højde og energiblanding den mest almindelige årsag til nordlysets grønne farve.
Rødt lys: Et sjældnere syn
Rødt nordlys er derimod langt sjældnere end det grønne og opstår, når iltatomer længere oppe i atmosfæren, typisk mellem 150 og 350 kilometer, bliver ramt af solens partikler. Ligesom med de grønne nuancer bliver iltatomerne exciteret og udsender lys, når de falder tilbage til deres normale tilstand. Forskellen ligger i, at de højere iltatomer producerer lys i en længere bølgelængde, hvilket giver en rød farve .
Natten til fredag blev de røde nuancer særligt synlige, hvilket tyder på, at solens partikler ramte atmosfæren med tilstrækkelig kraft til at excitere iltatomer på højere niveauer.
Blandingen af farver
Selvom grøn og rød dominerede nattehimlen denne gang, er det ikke ualmindeligt at se en bred vifte af farver under en kraftig nordlysaktivitet. Forskellige gasser i atmosfæren, som for eksempel nitrogen, kan også excitere og skabe andre farver. Nitrogen skaber typisk blå og lilla nuancer, men natten til fredag var det især iltens grønne og røde farver, der prægede himlen .
Denne farveblanding skyldes, at ladede partikler fra solen kan ramme atmosfæren på flere forskellige højder, hvor de møder både ilt og nitrogen. Det er denne kombination, der skaber det dramatiske farvespil, som gør nordlyset så fascinerende.