Så meget CO2 har danskerne sparet ved at handle på DBA

Af: Kasper Rud

|

17/08/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne sparer på COS-udledningen ved at være genanvendelige

Lige nu læser andre også

Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.

De danske mænd er de mest grønne, viser undersøgelsen. Mændene køber nemlig brugt uden at købe alt for mange tilsvarende nye ting også. Det samme kan man ikke helt sige om kvinderne.

Hvis du først og fremmest handler brugt for at gøre noget godt for klimaet, bør du sætte dig for, næste gang du mangler, at købe vaskemaskinen, køleskabet, børnecyklen, eller din MAC-computer brugt.

Det er nemlig nogle af de ting, der er på top 10 over de ting, der udleder mest CO2e*, hvis de blev købt nye frem for brugte.

Den top 10 er beregnet ud fra flere parametre: Bl.a. ud fra, hvor meget CO2e der udledes i fremstillingsprocessen og hvor meget CO2e der udledes, når de nyproducerede varer skal sendes ud til den danske slutbruger. Dertil måles der også på, hvor sandsynligt det er, at netop denne vare købt på brugtmarkedet erstatter den danske forbrugers behov for også at købe en tilsvarende vare fra ny.

Det skriver DBA i en pressemeddelelse, via Ritzau.

Sådan lyder bare nogle af konklusionerne fra DBAs nyudgivet Genbrugsindeks 2024 (se nederste kapitel). Som noget nyt i år inkluderer Genbrugsindekset også denne særskilte undersøgelse, der måler CO2e-gevinsterne ved at handle på DBA.

Genbrugsindekset viser, at danskerne potentielt* har sparet hele 58.000 tons CO2e på et år ved at handle brugt. Det svarer til den CO2e-udledning, der bruges, hvis du flyver 282.114 gange fra København til Stockholm og tilbage igen.

CO2e-beregningerne er også lavet tilsvarende for Norge, Sverige og Finlands genbrugsplatforme, og de viser, at det er nordmændene, der har sparet mest CO2e ved at handle på deres norske svar på DBA: Genbrugsportalen, Finn.no.
163.000 tons CO2e har nordmændene potentielt sparet i løbet af et år ved at handle genbrug på Finn.no.

Dog vinder danskerne over vores tre nordiske naboer, når man zoomer ind på, hvor stor CO2e-gevinsten har været per handel foretaget på DBA: Hver gang en sælger får solgt en brugt vare til en køber på DBA, sparer det potentielt samfundet for 25,8 kilo CO2e. Det svarer til den CO2e-udledning, det kræver for at fremstille 40 nye Barbiedukker.

Danskerne deler også en grøn førsteplads med Norge, når man kigger på det, der i beregningerne kaldes for ‘erstatningsgraden’: Hvor stor er sandsynligheden for, at det brugte spejl, du køber på DBA, erstatter dit behov for ikke også at købe et nyt spejl.

Vores erstatningsgrad er 54 %, hvilket vil sige, at i 54 % af tilfældene, når vi køber brugt på DBA, går vi ikke også ud og køber tilsvarende vare fra ny.

Men det er nu egentlig mest de danske mænd, vi burde takke for den flotte placering, for mændene er med deres erstatningsgrad på 57 % langt bedre end kvinderne (51 %) til at købe brugte ting, som går ind og erstatter behovet for ikke også at købe tilsvarende vare fra ny.

- Mænd har lige så længe, jeg kan huske, været de mindst flittige til både at købe og sælge brugt. Det er kvinderne, der får solgt ud, og det er kvinderne, der i størst omfang får shoppet de gode, brugte tilbud. Derfor er jeg glad for, at vi endelig har nogle genbrugstal, hvor mændene kan ’shine’, siger hun med et glimt i øjet og fortsætter:

- Dette nye ben i Genbrugsindekset har lært os, at der er forskel på, ’om’ du handler genbrug og ’hvordan’ du handler brugt. Og kvinderne kan øjensynligt lære noget af mændene, når det gælder sidstnævnte.


*’CO2e’ er en forkortelse for CO2’ækvivalenter’ –  på engelsk ’equivalent’. CO2e bruges for at andre drivhusgasemissioner kan udtrykkes i form af CO2 baseret på deres relative globale opvarmningspotentiale. For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregner man derfor det hele til såkaldte CO2-ækvivalenter.

*’potentiel besparelse’ bruges, fordi udregningerne (på nær de konkrete DBA-salgstal for hver vare) baserer sig på gennemsnitsberegninger. ’Potentiel’ er altså for at være på den sikre side, da vi ikke med 100 % sikkerhed kan sige, at den totale CO2-besparelse er de nævnte tal.

Anbefalet til dig