Skal du have penge tilbage i Skat? I denne kommune skal over halvdelen af borgerne punge ud

Nyheder
Genrefoto: Skatteguiden
Genrefoto: Skatteguiden
Der er store geografiske forskelle.

Lige nu læser andre også

Når årsopgørelsen snart bliver tilgængelig, vil mange danskere finde ud af, om de skal betale restskat eller have penge tilbage.

Nye data fra den populære skatteapp Skatteguiden afslører store geografiske forskelle i, hvor godt danskerne navigerer skattereglerne.

Det skriver Euroinvestor.

Top og bund

Faxe Kommune topper listen over steder, hvor flest borgere står til at få et skattesmæk; det er nemlig over halvdelen.

Ifølge Skatteguidens analyse, som er baseret på 552.000 brugere, forventes næsten halvdelen af indbyggerne i kommunen at skulle betale restskat.

I den modsatte ende af skalaen finder man Morsø Kommune, hvor hele 80 procent af borgerne kan se frem til at få penge tilbage fra Skat.

Skatteekspert hos Skatteguiden, Sepehr Izadi, peger på en afgørende forklaring bag de geografiske forskelle:

"Det er klart, at nogle kommuner er hårdere ramt af skattesmæk end andre. Det er primært tilfældet for kommuner med mange pendlere, som for eksempel Faxe. Dette skyldes, at kørselsfradraget ikke overføres automatisk til årsopgørelsen, hvilket desværre overses af mange danskere," udtaler han.

Pendlerfradraget spiller en stor rolle, når det kommer til at undgå skattesmæk. Mange glemmer at registrere deres kørselsfradrag, hvilket kan føre til en uventet restskat.

Den officielle åbning af årsopgørelsen sker mandag den 24. marts, hvor danskerne kan se deres skatteregnskab for det forgangne år.

Indtil da må du 'nøjes' med Skatteguidens skøn, som plejer at være ganske akkurat.

Du kan se den komplette liste ved at klikke her.

Anbefalet til dig