Populariteten satte for alvor kurs mod stjerne, da den empatiske værtinde Sofie Linde blev udnævnt til vært på TV 2's X-factor.
Hvor hun tidligere primært havde haft funktion som vært på børneprogrammer, blev hun pludselig en, hele Danmark kendte til.
Siden da har hun ikke set sig tilbage
Populariteten førte til, at hun sammen med hendes mand Joachim Ingversen, der også er tv-vært, helt fik deres eget program, 'Linde på Langeland'.
Nu skal de to igen være værter på DR i et nyt program.
Sofie Linde og Joakim Ingversen er rejst til Schweiz for at lede optagelserne til et nyt tv-program, 'Hotel Romantik', hvor 20 senior-singler i alderen 61 til 77 år søger efter kærlighed.
Det fortæller DR i en pressemeddelelse.
Deltagerne, som alle er tjekket ind på et luksushotel, håber på at finde deres sidste store romantiske forbindelse. Programmet har til formål at vise, at kærlighed og romantik kan blomstre, selv når man er oppe i årene.
Sofie Linde og Joakim Ingversen, som selv er gift, spiller en central rolle som værter.
De skal guide deltagerne igennem processen med at lære hinanden at kende og skabe mulighed for, at kærlighed kan opstå.
"Vi er helt vildt stolte over at være værter på 'Hotel Romantik'. Vi er lige nu i Schweiz og optager, og det går ikke stille for sig," fortæller parret, som ser frem til premieren i 2025.
Programmet skiller sig ud ved at fokusere på ældre, der stadig længes efter kærlighed. Anne Garlichs, programchef for eksternt tv i DR, mener, at showet giver et vigtigt indblik i, hvordan mennesker med livserfaring – som har oplevet sorg, tab og skilsmisser – stadig kan finde ny romantik.
"Vi sætter fokus på, at det aldrig er for sent at finde kærligheden," siger hun og understreger, at programmet forhåbentlig kan inspirere andre ældre til at søge nye relationer og kærlighed.
'Hotel Romantik' forsøger også at belyse et vigtigt socialt emne, da mange ældre i Danmark føler sig ensomme. Ved at vise, at romantik og venskab stadig kan findes senere i livet, håber programmet at skabe håb og motivation for seere i samme aldersgruppe.