Har du for nylig købt en chili mayonnaise? I så fald bør du læse med her.
Alma By G. ApS har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder chili mayonnaise.
Det berørte produkt er følgende:
Salling Princip Chili Mayo
Bedst før-dato: 20-09-2023
Nettovægt: 175 g
Batch nr. 2208314
Produktet er solgt i Bilka og Føtex-butikker over hele landet.
Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at der er risiko for mug i produktet. Det betyder naturligvis, at produktet er uegnet som fødevare.
Forbrugere, der har købt den pågældende chili mayonnaise, rådes derfor til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.