Solgt i Rema 1000 over hele landet: Spis det ikke

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Har du handlet i Rema 1000, bør du lige kigge efter en ekstra gang.

Lige nu læser andre også

Hvis du har været en tur forbi Rema 1000 i løbet af de seneste dage, er der måske landet en leverpostej i din indkøbskurv. Det er et af de mest gængse former for pålæg til rugbrødet, hvorfor det bestemt ikke er utænkeligt.

Er dette tilfældet, er det dog ikke sikkert, at du bør spise det. Det er i hvert fald ikke en god idé at gøre dette, hvis der er tale om en leverpostej fra Slagtermester Andersen.

I en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen fremgår det nemlig, at Stryhns Gruppen A/S har været nødt til at tilbagekalde denne leverpostej. Dette skyldes, at der er en risiko for, at der er små blå plastikstykker i produktet.

Konkret er der tale om 'Slagtermester Andersen leverpostej, 200 g (Frilandsgris)', der har en bedst før-dato, der hedder 12.07.2023. Desuden vil den også have en nettovægt på 200 gram og den følgende EAN-kode: 5705830605344.

Det fremgår også af pressemeddelelsen, at produktet er blevet solgt i Rema 1000-butikker i hele landet.

Produktet har ikke været solgt i andre butikker, hvorfor der ikke er nogen risiko forbundet med at spise det, hvis du har købt din leverpostej i f.eks. Netto.

I og med, at der er gjort fund af små blå plastikstykker i leverpostej, er den ikke egnet som fødevare. Hvis du selv har købt en sådan leverpostej fra Slagtermester Andersen, så er det vigtigt, at du ikke spiser den.

I stedet opfordres du til at aflevere den tilbage til den butik, hvor du har købt den. Her vil du naturligvis også kunne få dine penge tilbage. Alternativt kan du også blot vælge at kassere det selv, hvis du ikke vil bruge tid på at levere det tilbage.

Anbefalet til dig