Størrelsen overraskede Janni Ree: "Det kom lidt bag på mig"

Nyheder
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Janni Ree havde ikke troet, at det ville gå så vidt.

Lige nu læser andre også

Den 20. august offentliggjorde Janni Ree, at hun og Karsten Ree skulle skilles efter ni års ægteskab.

Siden da er det ikke ligefrem gået stille for sig, og med drama, politianmeldelser og en mediestorm, der ikke har været til at gå glip af, har de to parter haft nok at se til.

Mens skilsmissedramaet har kørt for fuld skrue, har Janni været på forsiderne i forbindelse med lanceringen af det nye tv-program 'Sælg! Sælg! Sælg!', som hun er aktuel i.

Til lanceringen afslørede hun, at hun ikke havde regnet med, at skilsmissen ville være så voldsom:

"Jeg havde ikke regnet med, at skilsmissen blev så stor, og kom ud offentligt på den måde. Så det kom lidt bag på mig. Så udover, at jeg skal igennem den her skilsmisse, så skal jeg også dele den med resten af Danmarks befolkning, og det er utroligt hårdt, når jeg i forvejen sidder med alle følelserne ude på tøjet," udtalte hun til HER&NU.

Den konstante eksponering og spekulationer om, hvad der egentlig er sket mellem hende og Karsten, har også sat sit præg på hende. Janni fortalte videre, at hun ønsker at få lidt fred fra de mange meninger og rygter.

"Det er hårdt, at alle har en mening, og de kender jo ikke sandheden, og de ved ikke, hvorfor jeg vil skilles. De tror, at det er Karsten, der vil skilles. Det hele har jo været et stort kaos fra start, men nu vil jeg gerne have lidt ro på. Jeg synes, der har været alt for meget," lød det.

Selvom offentligheden stadig diskuterer bruddet mellem kendisparret, håber Janni Ree, at der nu kan komme lidt mere fred og ro i hendes liv, så hun kan fokusere på at komme videre midt i det følelsesmæssige stormvejr.

Sådan startede det

Da Karsten og Janni mødtes tilbage i 2013 var de begge to optaget.

De havde set hinanden ved flere sammenkomster, og en dag blev Janni så ringet op af Karstens kammerat, Axel Juhl Jørgensen, der på vegne af DBA-milliardæren inviterede hende til Caribien.

"Jeg blev lidt stødt over det. Jeg var jo forlovet, så jeg takkede nej. Men Karsten er vedholdende, så han sagde: ’Du har en time til at tænke over det, for så ringer jeg dig op igen’. Men mit svar var stadig nej," har Janni tidligere udtalt til B.T.

Efter at Janni Ree takkede nej til tilbuddet, skulle man ikke tro, at der var mere at komme efter, men et par måneder efter mødtes Janni og Karsten igen til et større arrangement - og denne gang ankom de begge alene.

Janni Ree har førhen fortalt til Femina, at det var ved dette møde, at det endte med at gå galt:

"Vi hører Enrique Iglesias, kigger hinanden dybt i øjnene og får nogle sjusser. Karsten har også en kæreste, så det er lidt forbudt, men det ender med, at vi er sammen."

Den store ups'er fra de to kendisser endte med at blive starte på et 11 år langt kapitel, som nu er nået til vejs ende.

Anbefalet til dig