Stor gæld: Tidligere 'Vild med dans'-deltager jages af Skat

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den tidligere 'Vild med dans'-deltager og skuespiller har en stor skattegæld, hvorfor de nu har foretaget udlæg i hans bolig

Lige nu læser andre også

Skuespiller Lai Yde, der har spillet med i flere danske serier og film, herunder hitserien 'Bedrag', hvor han spiller lægen David, er af mange også kendt for sin deltagelse i 'Vild med dans'.

I 2007 dansede han sammen med Mie Moltke, og det udviklede sig til mere end blot dans. Mie Moltke og Lai Yde endte nemlig med at blive gift.

Kort efter deres bryllup, blev de også forældre til en dreng, der fik navnet Mio. Men i november 2015 gik det ikke længere, og parret meldte ud, at de havde besluttet sig for at gå hver til sit.

Det er dog ikke blot fans af det populære danseprogram, der ved, hvem han er. Det ved de også hos Skat. Ifølge SE og HØR har de nemlig flere hundrede tusinde kroner til gode hos den nu 51-årige skuespiller.

Ifølge Tingbogen har Skatteforvaltningen nemlig fået tinglyst pant på 373.328 kroner i Lai Ydes andelsbolig, der ligger på Nørrebro på København.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Lai Yde. Han har vendt tilbage, men har meddelt, at han ikke har nogen kommentar til det.

I dag ernærer Lai Yde sig ikke blot som skuespiller. Han afholder nemlig også både kurser og foredag, de er rettet mod erhvervslivet.

Anbefalet til dig