I flere år har Lidl taget ansvar for at fremme bevidst ernæring.
Helt konkret vil dagligvarekæden inden udgangen af 2030 øge sit salg af plantebaserede fødevarer - såsom fuldkorn, frugt og grønt samt plantebaserede proteinkilder - med 20 procent sammenlignet med 2023.
Derudover vil de generelt tilpasse sit produktsortiment til Planetary Health Diet (PHD) inden 2050.
For at styrke sit engagement i dagsordenen yderligere har Lidl indgået et internationalt partnerskab med WWF.
Det skriver dagligvarekæden selv i en pressemeddelelse.
Andre produkter på hylderne
Som en del af Lidls partnerskab med WWF International støtter organisationen med deres ekspertise Lidl gennem udviklingen og implementeringen af Lidls strategi for bevidst ernæring.
Lidl øger derfor udbuddet af plantebaserede proteinkilder yderligere og sætter ambitiøse mål på tværs af alle tre sundhedsfremmende kategorier af PHD; proteinkilder, fuldkorn samt frugt og grønt.
Produktsortimentet i alle fødevarekategorier vil blive udviklet på tværs af alle 31 lande, hvor Lidl har butikker.
Her har dagligvarekæden taget udgangspunkt i en metode udarbejdet af WWF ved navn WWF Planet-Based Diets Retailer Methodology.
Metoden giver en klar ramme til at måle og rapportere Lidls fremskridt, hvilket hjælper med at understøtte overgangen til et mere ansvarligt fødevaresystem.
Ambitiøse mål
Lidls internationale mål om at øge andelen af solgte plantebaserede fødevarer med 20 procent i 2030 sammenlignet med 2023 er en del af Lidls overordnede CSR-strategi og central for indsatsen for at fremme bevidst ernæring.
Dette vil blive opnået gennem målrettede tiltag i kategorierne proteinkilder, fuldkorn samt frugt og grøntsager.
Fra og med 2025 vil Lidl rapportere om sine fremskridt årligt og gøre data, som følger WWF’s metode til at fremme bevidste og sunde kostvaner, offentligt tilgængelige.
Proteinkilder: Siden 2022 har Lidl beregnet og analyseret et såkaldt "proteinsplit", som måler andelen af plantebaserede proteinkilder sammenlignet med animalske proteinkilder i sit produktsortiment. Inden udgangen af 2030 sigter Lidl Danmark mod at øge andelen af plantebaserede proteinkilder i forhold til animalske proteinkilder i sortimentet til 20 % sammenlignet med 2023. Dette inkluderer bælgfrugter, nødder, frø og veganske alternativer til kød, æg og fisk. Fra og med 2025 vil Lidl Danmark offentliggøre sit proteinsplit årligt for at skabe mere gennemsigtighed.
Fuldkorn: Inden udgangen af 2030 vil Lidl Danmark øge andelen af fuldkorn i kornsortimentet til 25 % sammenlignet med 2023. Lidl vil også tilbyde mindst én fuldkornsmulighed i alle relevante varegrupper inden 2030.
Frugt og grønt: Lidl fortsætter med at give kunderne et bredt udvalg af frisk fugt & grønt hver dag og udarbejder yderligere tiltag til at øge salget. Dette er en afgørende produktkategori i strategien for bevidst ernæring hos Lidl.
Planetary Health Diet blev udviklet i 2019 af 37 af verdens førende videnskabsmænd som en del af EAT Lancet Commission og udgør planen for en global ernæringsovergang, der vil gøre det muligt for en global befolkning på 10 milliarder mennesker at spise sundt inden for planetens grænser inden 2050.