Har du nogensinde tænkt over, hvor længe dine madvarer egentlig holder sig friske? Nogle produkter bliver hurtigere dårlige, end man tror. Selvom de ser fine ud, kan de have mistet smag, næringsværdi eller endda være blevet sundhedsskadelige.
De fleste ting på denne liste, er noget mange vil have liggende længe, uden at tænke over, om det er blevet for gammelt eller ej. Tjek denne liste og se, om du har noget i køkkenet, der burde være smidt ud for længst!
Mel

Shutterstock.com
Holdbarhed: 6-12 måneder (fuldkornsmel kun 3-6 måneder)
Selvom mel har lang holdbarhed, kan det blive harskt eller tiltrække insekter.
Fuldkornsmel bliver hurtigere dårligt på grund af de naturlige olier, mens hvidt mel kan holde sig lidt længere. Hvis dit mel lugter mærkeligt, klumper sig eller har synlige insekter, er det tid til at smide det ud.
Krydderier

Santa Maria
Holdbarhed: 1-3 år (afhængigt af typen)
Gamle krydderier er ikke direkte sundhedsskadelige, men de mister smag og aroma over tid. Stødte krydderier som kanel og paprika holder typisk et år eller to, mens hele krydderier som peberkorn kan holde sig længere. Hvis dine krydderier ikke længere dufter kraftigt, bør de skiftes ud.
Nødder og frø

Foto: Shutterstock.com
Holdbarhed: 3-6 måneder (op til et år i køleskab)
Nødder og frø indeholder naturlige olier, der kan blive harske over tid. De kan stadig se fine ud, men hvis de smager bittert eller lugter underligt, er de sandsynligvis blevet dårlige. Opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet for at forlænge holdbarheden.
Ris og pasta

InFocus.ee/Shutterstock
Holdbarhed: 1-2 år (fuldkornsvarianter kortere)
Tørrede ris og pasta kan holde sig længe, men hvis de har været åbne i længere tid, kan de udvikle mug, skadedyr eller miste kvalitet. Fuldkornsris og -pasta bliver hurtigere dårlige på grund af de naturlige olier. Tjek for klumper eller en ubehagelig lugt, før du bruger dem.
Olier

Foto: Shutterstock.com
Holdbarhed: 6-12 måneder efter åbning
Madolier som olivenolie og rapsolie kan blive harske over tid, især hvis de opbevares i varme eller lyse omgivelser. En harsk eller sæbeagtig lugt er et tegn på, at olien ikke længere er god at bruge.
Bagepulver og natron

Privat
Holdbarhed: 6-12 måneder
Hævemidlet mister dens effektivitet med tiden. Hvis dit bagepulver ikke længere skaber bobler, når det blandes med vand eller eddike, bør det udskiftes.
Konserves

SiljeAO / Shutterstock.com
Holdbarhed: 1-5 år (afhængigt af type)
Dåsemad kan holde i årevis, men hvis dåsen er bulet, rusten eller udspilet, kan det være tegn på bakterievækst. En underlig lugt eller ændret konsistens betyder, at indholdet ikke bør spises.
Frosne madvarer

photohasan/Shutterstock
Holdbarhed: 3-12 måneder
Selvom frosne madvarer teknisk set kan holde sig næsten uendeligt, mister de kvalitet og smag over tid. Fryserskader, iskrystaller og udtørring er tegn på, at maden ikke længere er god.
Tørret frugt

Shutterstock.com
Holdbarhed: 6-12 måneder
Tørret frugt indeholder stadig en del fugt og kan mugne eller blive klistret over tid. Hvis den har en fermenteret lugt, smager mærkeligt eller føles meget hård, er den sandsynligvis for gammel.
Slik og chokolade

Foto: Shutterstock.com
Holdbarhed: 6-12 måneder (mørk chokolade op til 2 år)
Chokolade og slik kan holde sig længe, men kan udvikle en hvidlig belægning (chokoladefedt), hvis de opbevares forkert. Gammel chokolade mister smag og kan få en grynet konsistens.