Trist nyt for Arla

Nyheder
Foto: Grand Warszawski / Shutterstock.com
Mejerigiganten skal finde den store tegnebog frem.

Lige nu læser andre også

Det kan blive dyret at pynte på sandheden og overtræde regler, og det har Arla nu lært på den hårde måde.

Mejerigigantens klimakampagne fra 2019 blev lanceret med sloganet 'Netto nul klimaaftryk' og skulle indikere, at virksomhedens økologiske produkter var blevet klimaneutrale gennem klimakompensation.

Men den svenske Patent- og Markedsret har nu dømt kampagnen som greenwashing efter en klage fra Forbrugerombudsmanden i 2021.

Sådan skriver CSR.

Den svenske forbrugerorganisation, Konsumentverket, påpeger i en pressemeddelelse, at Arlas kampagne gav indtryk af, at der ingen CO2-udledning var forbundet med produkterne.

Den store brøler fra mejerigiganten har resulteret i, at de har fået forbud mod fremover at bruge udtrykket 'Netto nul klimaaftryk', ligesom de har modtaget en enorm bøde på én million svenske kroner (cirka 644.000 danske kroner, red.).

Ida Nyströmm, der er retsrådgiver hos Konsumentverket, ser dommen som en sejr for forbrugerne:

”Dommen er god, eftersom mange forbrugere vil handle med hensyn til miljøet, men kan have svært ved at vide hvilket klimaaftryk et produkt efterlader. Derfor er det ekstra vigtigt, at virksomheder tager ansvar og ikke overdriver i reklamer,” udtaler hun via pressemeddelelsen ifølge Klimamonitor.

Sagen understreger vigtigheden af ærlig markedsføring og ansvarlighed fra virksomhederne; især når det kommer til miljøpåstande.

Forbrugerne har ret til korrekte oplysninger om de produkter, de køber, så de kan træffe informerede beslutninger om deres miljømæssige aftryk.

Dommen mod Arla kan betyde, at andre virksomheder bliver mere forsigtige med at fremkomme med påstande om deres produkters klimaneutralitet uden tilstrækkelig dokumentation.

Anbefalet til dig