Trist nyt: Populær Fleggaard drejer nøglen om

Af: Lucas Andreas

|

12/11/2024

Nyheder
Foto: PR / Fleggard.
Foto: PR / Fleggard.
Danskerne må finde et andet sted at klare grænsehandlen af slik, sodavand og dagligvarer.

Lige nu læser andre også

Mange danskere valfarter til den dansk-tyske grænse for at gøre brug af de billige priser på en lang række varer, lige fra øl og sodavand til slik og dagligvarer.

Grænsehandel har i årevis været populært, og kæden Fleggaard står som en af de foretrukne destinationer for prisbevidste danskere, der er villige til at køre den ekstra afstand for at spare penge på deres indkøb.

Nu er det dog slut ved en af deres populære lokationer.

Det skriver Jydskevestkysten.

Den 2. november lukkede koncernen permanent dørene til grænsesupermarkedet i Wassersleben, en butik, som har været et kendt indkøbssted i mange år og som er en af Fleggards ældste butikker.

Ifølge JydskeVestkysten sker lukningen som led i en større plan om at samle handlen på færre butikker.

Beslutningen om at konsolidere er et strategisk træk fra Fleggaard, der vurderer, at en optimering af butikkerne vil styrke koncernens position i grænsehandlen.

Butikkerne på grænsen tiltrækker tusindvis af kunder hver uge, især i forbindelse med ferier og højtider, hvor danskere søger mod syd for at fylde bilerne op med varer til lavere priser end de finder i hjemlandet.

For de mange faste kunder betyder lukningen i Wassersleben, at de nu må finde alternativer blandt koncernens øvrige grænsebutikker eller hos en konkurrent.

Anbefalet til dig