Trist nyt til alle, der kan lide chips

Af: Lucas Andreas

|

05/08/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du spiser mange chips, bør du nok kigge væk nu.

Lige nu læser andre også

De fleste af os er nok faldet i fælden, hvor man kommer til at spise snacks på tidspunkter, hvor man egentlig ikke burde.

Når snacksulten melder sig, er chips en af de varer, der står højest på ønskelisten.

Chips har længe været en af danskernes foretrukne snacks, men nu er der dårligt nyt på vej.

De lækre chips er nu i fare for at blive en dyrere vare på grund af en alvorlig mangel på kartofler.

Chipsproducenterne kæmper med at skaffe tilstrækkelige mængder kartofler af den rette kvalitet, hvilket har ført til produktionsstop og rationering af leverancer flere steder i verden.

I Sverige har det svenske Gotlandchips allerede måttet indstille produktionen i flere uger på grund af kartoffelmanglen.

Det fortæller administrerende direktør Oliver Lundberg til Sveriges Radio, hvortil han forklarer, at virksomheden modtog 100 tons kartofler, som ikke kunne bruges til chips. "Der var ikke nok til hele sommerens produktion, som det plejer," siger han til SR.

Manglen har tvunget virksomheden til at prioritere og distribuere deres produkter på en måde, der skal sikre, at kunderne stadig får deres chips, men der går tid, før situationen normaliseres.

Problemet skyldes hovedsageligt sidste års våde efterår, som har resulteret i reducerede frømængder og en generel mangel på kartofler.

For forbrugerne betyder det, at chips kan blive en dyrere og mere sjælden vare i den nærmeste fremtid.

Anbefalet til dig