Tusindvis har fået irriterende besked i e-Boks: Du skal reagere inden 1. januar

Nyheder
Foto: SS / e-Boks
Den 1. januar begynder det for alvor at blive irriterende.

Lige nu læser andre også

Tusindvis af danskere har tidligere på ugen modtaget en besked i deres e-Boks fra Vurderingsstyrelsen, der har skabt både forvirring og frustration.

Boligejere, som tidligere har betalt for lidt i boligskat på grund af en fejl i skattevæsenet, er nemlig blevet tilmeldt et lån uden at have anmodet om det.

En af dem, der har modtaget den omstridte besked, er Jesper Hjuler-Pedersen. Han indrømmer blankt, at han ikke forstod beskeden til fulde:

"Jeg kan ikke huske, om jeg har godkendt, eller hvad jeg har, men jeg forstod jo ikke det, der stod," siger han til B.T.

Renter fra 1. januar

Problemet bunder i, at skattevæsenet tidligere - og fejlagtigt - har tildelt for store rabatter i boligskatten.

I stedet for at hæfte for egen fejl eller give borgerne god tid til at finde pengene frem, er de berørte boligejere blevet tilmeldt et lån med renter fra 1. januar.

For at undgå renter skal man aktivt framelde sig ordningen, hvilket har skabt stor debat.

"Fatter ikke en fløjtende fis"

Jesper mener, at skattesystemet er blevet for komplekst, og han påpeger, at han ofte ikke forstår de beskeder, han modtager fra Skat:

"Jeg bliver træt, hver gang de sender mig noget. Alene fordi jeg ærlig talt ikke har hverken tid, overskud, kompetence eller lyst til at sidde og læse og klikke mig ind på en masse volapyk, som jeg ofte ikke fatter en fløjtende fis af," siger han.

Det er dog ikke kun borgerne, der kritiserer Vurderingsstyrelsens fremgangsmåde.

Sagen har også udløst politisk kritik fra begge sider af Folketinget. Rasmus Stoklund, der er skatteminister, anerkender, at det kan virke bizart, at man får et lån, man ikke selv har optaget.

Anbefalet til dig