Du betaler regningen – men hvem har skylden?
Når du tænder for vandhanen, forventer du rent drikkevand.
Men for mange danskere har det en højere pris, end de regner med.
Flere vandværker, især i landlige områder, må lukke på grund af pesticidforurening fra tidligere tiders landbrugspraksis.
Og det er borgerne, der ender med regningen.
I Lemming, nord for Silkeborg, står 200 husstande over for at betale 15.000 kroner hver for at blive tilsluttet Silkeborg Forsyning.
Deres lokale vandværk lukker, fordi niveauet af pesticidrester overskrider grænseværdierne.
Forureningen skyldes stoffet desphenyl-chloridazon, et nedbrydningsprodukt af et pesticid, der blev anvendt fra 1964 til 1996.
”De er lidt uskyldige, de har jo ikke gjort det af ond vilje – det er jo bare sådan, at det er borgerne, der skal betale,” siger Jan Klinkby, formand for Lemming Vandværk ifølge en pressemeddelelse VIA Ritzau.
Han foreslår, at en afgift på sprøjtegifte kunne finansiere oprydningen.
En landsdækkende udfordring
Problemet er langt fra lokalt.
Ifølge data fra GEUS har over halvdelen af de danske drikkevandsboringer fundet pesticidrester.
Mange steder er grænseværdierne overskredet, hvilket tvinger vandværker til dyre løsninger som nye boringer eller rensning af vandet.
Silkeborg Kommune forsøger nu at beskytte 1.770 hektar jord mod sprøjtegifte gennem grundvandsparker.
Men det kræver kompensation til landmændene – en udgift, der kan løbe op i 200 millioner kroner.
Mens der arbejdes på løsninger, står mange borgere tilbage med en frustrerende følelse:
Hvorfor skal de betale for skader, de ikke selv har forårsaget?
Spørgsmålet, om forureneren skal betale, står stadig ubesvaret.
