Brancheorganisationerne Danske Biografer og Dansk Fitness og Helse Organisation har i kølvandet af anbefalingen fra direktør i Sundhedsstyrlsen, Søren Brostrøm, der mener, at man burde genindføre coronapasset, meldt ud, at de er klar til dette.
Direktør for Danske Biografer Lars Werge bekræfter således, at biograferne selvfølgelig vil leve op til kravene, skulle det blive vedtaget og indført.
Hos Danske Biografer ser man dog helst, at vilkårene bliver ens for alle i restaurations- og kulturlivet.
"Hvis det bliver indført, så må det være ens vilkår for alle i restaurations- og kulturlivet," siger direktør Lars Werge ifølge Avisen.dk.
Men han fortæller efterfølgende, at der er stor forskel, når det kommer til biografer.
Coronapasset kræver nemlig ekstra personale, fordi det skal tjekkes ved indgangen
Fitnessbranchen i samme båd
Genindførslen frygtes også af fitnessbranchen, der mistede fem millioner kroner om ugen i kølvandet af nyheden om coronapasset, men også de vil efterleve nye restriktioner, fordi man ikke ønsker endnu en nedlukning og vil undgå yderligere smitte.
Fitnesscentrene vil dog allerhelst have, at der bliver lavet forskellige regler for vaccinerede og ikke-vaccinerede, mens man ligeledes ønsker, at coronapsset blot skal tjekkes i stikprøvekontroller.
Kravene vil dog ikke komme uden omkostninger, siger branchedirektør i Dansk Fitness og Helse Organisation Morten Brustad.
Fitnesscentrene har nemlig allerede mistet en masse kunder - omkring 20 procent - som ikke er vendt tilbage efter nedlukningen, hvilket man frygte at kunne blive forstærket.
"Den spiral kan blive forstærket med genindførslen af coronapasset, hvis ikke man tilpasser det til den nuværende situation, siger Morten Brustad ifølge Avisen.dk.
Restriktionerne frygtes dog ikke kun af de store fitnesskæder, for hos SMV Danmark, der repræsenterer de små fitnesscentre, er man ligeledes bange for, at en genindførsel af coronapasset vil kunne true mange kæder på livet.