'Vild med dans'-ikon fravalgt af TV 2: 'Er megaked af det'

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den kommende sæson bliver uden en helt særlig deltager.

Lige nu læser andre også

Rent professionelt har sidste år været en fantastisk tid for Karina Frimodt, som blandt andet kan kaldes sig regerende vinder af 'Vild med dans' på de professionelles halvdel - og med en succesfuld danseskole som arbejde.

Men når den kommende sæson af 'Vild med dans' ruller over skærmen i de danske hjem, bliver det uden Karina Frimodt.

Hun har nemlig ikke fået tilbuddet om at vende retur til endnu en sæson.

Nyheden breaker hun nemlig selv i et opslag på Instagram.

"13 skønne mænd har jeg danset med "Vild med dans". Desværre var der ikke det rigtige match til mig i år, så der bliver ingen Frimodt løjer i danse manegen," skriver hun.

Karina Frimodt har ellers været fast inventar i intet mindre end 13 sæsoner, herunder sidste sæson, hvor hun altsåå vandt hele skidtemøjet.

Derfor lægger hun heller ikke skjul på, at hun er ked af, at hun ikke skal være med i den nye sæson.

"Jeg vil ikke pakke noget ind, jeg er megaked af, at jeg ikke skal være en del af dansefamilien og møde en ny dansepartner som jeg igen skulle trylle moves med."

"Jeg håber bare at der findes en plads til mig næste år, så er jeg ihverfald kampklar," skriver Karina Frimodt.

Selv om de ikke har fundet en plads til hende i år, så ønsker hun alligevel at sende en tak til hele holdet.

"Ønsker alle på holdet foran og bag kameraet et skønt danse efterår, I er så seje og dygtige allesammen og til alle som har fulgt mine dansepartnere og jeg igennem årene, vil jeg sende den største og varmeste TAK for støtten."

Hun løfter videre sløret for, at hun faktisk kan ses på skærmen hos TV 2 i andre sammenhænge i den kommende tid på trods af 'Vild med dans'-exittet.

"Til gengæld glæder jeg mig til jeg må fortælle om to andre spændende programmer på TV 2, som jeg skal medvirke i."

Anbefalet til dig